Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 281119 kl. 0700 til fredag 291119 kl. 0700.
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Lindegårdsvænget, RørvigIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Nordre Kanalvej, AsnæsHolmevej, Solrød Strand
Læskovvej, Bjæverskov
Hagelbjergvej, Ringsted
Morbærhegnet, Greve
Annasvej, Karlslunde
Astersvej, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Højbygårdsvej, HøjbyLammestrupvej, Borup
Færdselsuheld – Hornsherredvej, Lyndby, Kirke-Såby – Lejre
Kl. 0740 skete et mindre alvorligt færdselsuheld ved tilkørselsrampen til motorvejen. En 34-årig kvinde fra Lejre kørte i nordlig retning og frem over vigelinjen i forbindelse med svingning til venstre mod tilkørselsrampen til motorvejen. Under svingningen blev hun påkørt af en 18-årig mand fra Kirke-Hyllinge, som kørte ad Hornsherred mod syd. To ambulancer var sendt til stedet, men kun den ene bragte den 34-årige til kontrol på skadestuen. Hun var dog sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader. Et bugseringskøretøj blev rekvireret til flytning af kvindens bil. Også den 18-årige slap uskadt fra uheldet.Bilists falske identitet afsløret – Køge
Kl. 0835 dukkede færdselspolitiet op hjemme hos en 20-årig mand fra Køge, som blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at have udgivet sig for at være en anden person tirsdag den 12. november 2019 kl. ca. 19.30. Den aften havde færdselspolitiet målt en bilist til at køre med mindst 106 km/t ad Ringvejen mod syd ved Ved Stadion, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 60 km/t. Bilisten blev standset på Vestergade, Køge, og føreren oplyste at være en 22-årig mand fra Køge. Han kunne kun forevise et midlertidigt kørekort, så politiet stillede nogle kontrolspørgsmål for at være sikker på hans identitet. Da politiet senere skulle have kontakt til manden, viste det oplyste telefonnummer sig at tilhøre en anden person end den mand, der oprindeligt var blevet sigtet for hastighedsovertrædelsen. Det viste sig, at den faktiske fører af den hurtige bil var den 20-årige, som i øvrigt havde et kørselsforbud og derfor ikke måtte være fører af en bil. Efter afhøring til sagerne, hvor en uskyldig kunne være blevet retsforfulgt, løslod politiet den 20-årige, som senere vil blive stillet til regnskab for sine overtrædelser af lovgivningen.Ulovlig knallert beslaglagt – Motelvej, Karlstrup, Karlslunde – Solrød
Kl. 0910 standsede færdselspolitiet en 53-årig mand fra Solrød Strand som fører af en lille knallert, da den tilsyneladende kunne køre hurtigere end tilladt. En kontrol på rullefelt afslørede, at knallerten kunne køre 67 km/t mod højst tilladt 30 km/t. Den 53-årige blev derfor sigtet for konstruktive ændringer af sin knallert, som politiet efterfølgende beslaglagde med henblik på konfiskation. Det var nemlig anden gang inden for de seneste tre år, at den 53-årige blev afsløret i at køre på en konstruktivt ændret knallert. Derfor vil han høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.Større lager af tyvekoster fundet – Herfølge – Køge
Kl. 13.10 skaffede politiet sig adgang til en adresse i Herfølge, efter at politiet havde modtaget oplysninger om, at der på stedet skulle være både narkotika og måske også tyvekoster. Der var ingen hjemme på stedet, hvor en 41-årig mand fra Herfølge bor. Ved ransagningen, hvor en narkohund deltog, fandt politiet ca. 10 gram MDMA, men også ca. 20 el-løbehjul til en skønsmæssig værdi af 100.000 kr., en PH koglelampe, forskellige ulovlige blankvåben, dopingstoffer samt yderligere piller, som skal undersøges nærmere for at bestemme indholdet. Politiet borttransporterede alle de fundne effekter, hvis ejere nu skal forsøges identificeret. Senere på dagen fik politiet dog kontakt til den 41-årige, som blev sigtet for de forskellige overtrædelser af lovgivningen, som det fundne kunne give anledning til.Færdselsuheld – Køgevej / Østre Ringvej, Ringsted
Kl. 15.33 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld i rundkørslen, hvor en bilist var stødt sammen med en cyklist. Det viste sig, at en 38-årig mand fra Greve i en personbil var kørt ad Østre Ringvej mod nord og videre ind i rundkørslen, hvor han i cykelfeltet påkørte en 56-årig mand fra Ringsted. Han var på cykel kørt ad Køgevej mod øst og videre ind i rundkørslen for at fortsætte videre rundt i cykelfeltet. Ved påkørslen landede han på bilistens motorhjelm, inden han faldt ned på kørebanen. Han blev i ambulancen bragt til skadestuen i Slagelse, hvor han blev indlagt til behandling for flere knoglebrud i ryggen. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.Mistænkeligt forhold – Odinsparken, Ringsted
Kl. 18.28 syntes en lokal borger, at to personers adfærd virkede mistænkeligt. De havde stået med skovle og gravet noget ned i jorden. Politiet kørte til stedet med en hundepatrulje, som fik klarlagt, at det blot var nogle unge, der skulle løbe et orienteringsløb og finde nogle nedgravede poster ud fra forskellige koordinater. Det fik de så lov til, uden at politiet blandede sig yderligere.Bål på boldbane – Gersagerparken, Greve
Kl. 18.55 rykkede brandvæsnet og politiet ud til et bål, idet flere unge var set samle diverse materialer sammen til et bål, der allerede var tændt på anmeldelsestidspunktet. Det viste sig at være et bål, som var slukket ved politiets ankomst. Resterne indikerede, at reklamer var blevet brændt af midt på en grusbelagt boldbane. Ingen personer kunne sættes i forbindelse med den uhensigtsmæssige bålafbrænding, som ikke havde forårsaget nogen skade på noget.Spirituskørsel – Søndre Ringvej, Roskilde
Kl. 2010 anholdt og sigtede politiet en 47-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.Campingvogne brændt – Jersie Strandvej, Solrød Strand – Solrød
Kl. 22.05 fik politiet via alarm 112 oplysninger fra en cyklist, der under kørsel ad Jersie Strandvej bemærkede ild i en campingvogn hos en forhandler af campingvogne. Brandvæsnet og politiet rykkede ud til stedet, hvor der var op til ca. 10 meter høje flammer som følge af brand, der havde bredt sig til flere campingvogne. På grund af nordlig vind drev røgen ind over et par nærliggende private boliger, så tre personer blev evakueret herfra. Jersie Strandvejen blev tillige afspærret fra Cordozavej til ca. 200 meter nord for brandstedet frem til kl. ca. 2300, hvor det nordgående spor blev åbnet. Brandvæsnet havde fået branden slukket kl. ca. 23.10 og foretog efterslukning frem til kort efter midnat. I alt syv campingvogne var totalt udbrændte, og yderligere fem vogne havde fået skader som følge af den kraftige varmeudvikling ved branden. Ingen personer kom til skade ved branden, som nu skal undersøges nærmere af politiet fredag i et forsøg på at finde frem til brandårsagen. Da politiet forlod området kl. ca. 01.10, overtog hjemmeværnet bevogtning af brandstedet, indtil politiets brandefterforskere skal undersøge brandstedet.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt i området ved campingvognsforhandleren inden brandens opståen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Campingvogn brændt – Lindenborgvej, Lindenborg, Kirke-Såby – Lejre
Kl. 23.46 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en campingvogn, hvilket en 47-årig mand fra Roskilde havde anmeldt til alarmcentralen. Ved myndighedernes ankomst til den rasteplads, hvor campingvognen stod, var den faktisk udbrændt, så brandvæsnets opgave var hurtigt klaret. Ved nærmere undersøgelse af resterne fandt politiet en udbrændt plæneklipper og affald, hvilket tilsyneladende havde været opbevaret i vognen inden brandens opståen. Brandårsagen kunne politiet ikke umiddelbart klarlægge, så brandstedet skal undersøges nærmere i et forsøg på at finde brandårsagen. Campingvognen tilhører en mand fra Vesthimmerland, som kan forvente at blive kontaktet i anledning af branden.Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt før brandens opståen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Mistænkeligt forhold – Østergade, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 0133 fik politiet en anmeldelse fra en lokal borger om, at en person stod i nærheden af et supermarked samtidig med, at der fra området kunne høres bankelyde og lyden af noget metal, der faldt ned. Politiet kørte til stedet og traf en 20-årig mand fra Store-Heddinge og en 21-årig mand fra Klippinge ved siden af en bil. De oplyste, at de på parkeringspladsen havde skiftet et hjul på bilen, hvori politiet fandt et punkteret dæk. Derfor anså politiets deres adfærd som et legalt forhold, idet der heller ikke var tegn på f.eks. indbrudsforsøg i supermarkedet.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |