20-årig mand fra Holbæk fremstilles i grundlovsforhør
En 20-årig mand fra Holbæk fremstilles søndag formiddag kl. 1045 i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med krav fra anklagemyndigheden om varetægtsfængsling i en sag, hvor den anholdte formelt vil blive sigtet for manddrab.

Foto: Rigspolitiet
Anklagemyndigheden vil begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til den kommende efterforskning i sagen.
Den anholdte blev anholdt lørdag aften, efter at politiet kl. 19.30 modtog en anmeldelse om, at der i en lejlighed i Holbæk midtby befandt sig en livløs person.
Politiet kunne sammen med lægefagligt personale konstatere, at en mand var afgået ved døden formentlig som følge af knivstik i kroppen.
Den afdøde er en 43-årig mand fra Holbæk, som boede i den lejlighed, hvor han blev fundet død. Hans pårørende er underrettet om sagen.
Politiet foretog kort efter anmeldelsen anholdelse af den 20-årige mand, da han kunne mistænkes for at have en rolle i sagen, som politiet efterforsker som personfarlig kriminalitet begået i et misbrugsmiljø, hvor der kan være mistanke om drab eller andre livsfarlige handlinger.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |