Spring til hovedindhold

Forslag

Borgernes tips har nu ført til fem års fængsel for narkosalg på Stevns

Tips til lokalbetjenten på Stevns har nu ført til, at en 50-årig kvinde fra Stevns er idømt fem års fængsel og en 57-årig mand fra Stevns er idømt fem år og seks måneders fængsel for salg af amfetamin i lokalområdet.

Arkivfoto: Narkohund på arbejde

ARKIVFOTO

En kvinde og en mand fra lokalområdet i Stevns har siden december siddet varetægtsfængslet for besiddelse af 2,8 kg amfetamin med henblik på videresalg. De blev ved Retten i Roskilde den 15. maj 2020 idømt hhv. fem år og fem et halvt års fængsel. Kvinden har anket dommen.

Som Midt- og Vestsjællands Politi tidligere har beskrevet, startede sagen med, at daværende lokalbetjent Erik Dalhoff fik flere tips fra bekymrede forældre, der havde set en kvinde i en bil, som udviste mistænkelig adfærd.

 

 

Jeg vil gerne takke de forældre, der henvendte sig til os, også selvom flere i begyndelsen var i tvivl om, om de havde set rigtigt. Det kan ofte være den ekstra henvendelse fra borgerne, der får os til at starte efterforskningen.

Politikommissær Kim Lech, Midt- og Vestsjællands Politi


På baggrund af borgernes tips til lokalbetjenten sendte Midt- og Vestsjællands Politi narkohundene ud for at undersøge det nærmere. De fandt frem til en adresse, hvor de nu dømte personer boede, og ved den efterfølgende ransagning på stedet blev den store mængde amfetamin fundet.

 

”Vi er rigtig glade for, at sagen nu er afsluttet, og at lokalområdet i de næste fem år er fri for den utrygge adfærd, de oplevede på torvet ved Store-Heddinge, før vi anholdt personerne. Vores efterforskning fandt frem til næsten tre kg amfetamin, som retten ikke ser med milde øjne på, og derfor er vi naturligvis glade for, at sagen er afgjort med lange fængselsstraffe,” siger politikommissær Kim Lech fra Midt- og Vestsjællands Politi, der er leder af efterforskningen.

Midt- og Vestsjællands Politi er ikke i tvivl om, at salget af amfetamin i lokalområdet ikke var blevet stoppet så hurtigt, hvis ikke borgerne havde henvendt sig til politiet om deres oplevelser.

”Vi kan desværre ikke se lige så mange afvigelser i normalbilledet, som borgerne kan, så det er en stor hjælp i vores arbejde. Derfor vil jeg gerne takke de forældre, der henvendte sig til os, også selvom flere i begyndelsen var i tvivl om, om de havde set rigtigt. Det kan ofte være den ekstra henvendelse fra borgerne, der får os til at starte efterforskningen,” siger politikommissær Kim Lech.

Kvinden har anket til Landsretten, mens manden fortsat har til den 29. maj til at anke.

 

Pressemeddelelse om tiltalerejsning kan læses her

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

30. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

137 studenterlastbiler kontrolleret i år

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi har den seneste uge kontrolleret i alt 137 lastbiler beregnet til studenterkørsel.

27. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

To fundet skyldige i sag om drab

Efter fem års intens efterforskning har to mænd og en kvinde nu fået afgjort sagen om drabet på en 42-årig mand. En blev frifundet.

26. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i sag mod otte unge mænd for voldeligt overfald

Sag om overfald i Tune sidste år er nu endt med, at otte unge mænd er dømt.