Spring til hovedindhold

Forslag

Cykelløbet Tour de Storebælt forventes at give længere transporttid

Op mod 16.000 cyklister vil lørdag den 11. juni 2022 deltage i motionscykelløbet Tour de Storebælt fra Roskilde over Holbæk, Odsherred og Kalundborg, inden cyklisterne kører over Storebæltsbroen før målet i Nyborg. Forvent længere køre- og transporttid i disse områder.

Politimotorcykel

Motionscykelløbet Tour de Storebælt afvikles lørdag den 11. juni 2022 med deltagelse af op imod 16.000 cyklister, der som deltagere får mulighed for at starte i Roskilde og Kalundborg i Midt- og Vestsjællands Politikreds.

Cykelløbet starter om morgenen i Roskilde i området ved Maglegårdsvej og går via forskellige veje over Holbæk og Odsherred til Kalundborg, hvor yderligere et startsted findes ved rådhuset på Holbækvej. Herfra fortsætter cykelruten langs den vestsjællandske kyst til Storebæltsbroen, som passeres inden målet i Nyborg.

Forvent længere transport- og køretider

Afviklingen af Tour de Storebælt vil medføre risiko for længere køre- og transporttider for især bilister, der skal køre ad cykelruten eller på veje, der ligger tæt herpå.

Cykelløbet vil periodevis medføre kortvarige afspærringer visse steder på ruten under cykelrytternes passage. 

- I Holbæk, men især i Kalundborg, hvor to store hovedfærdselsårer bliver afspærret i flere timer om eftermiddagen, kan der opstå trafikale udfordringer og dermed forlænget transporttid, udtaler chefpolitiinspektør Peter Buhl fra Midt- og Vestsjællands Politi, og fortsætter:

- Politiet, hjemmeværnet og officials vil guide trafikanterne på bedste vis, men også følge trafikafviklingen under cykelløbet, så det giver færrest mulige gener for trafikanterne. Planlæg din køretur på lørdag og overvej behovet herfor, lyder det også fra chefpolitiinspektøren.

Yderligere information om cykelløbet kan findes på www.tourdestorebaelt.dk.

2. etape af Tour de France-cykelløbet på samme rute

Lørdag den 2. juli 2022 afvikles 2. etape af verdens største cykelløb Tour de France på stort set samme rute som motionscykelløbet Tour de Storebælt.

Cykelruten til Tour de France vil til gengæld være afspærret for al trafik i flere timer, hvorfor der denne dag må forventes trafikale udfordringer ved færdsel tæt på cykelruten, eller hvis ruten skal krydses.

- Planlæg derfor allerede nu, om et transportbehov i eller ved områder, hvor Tour de France afvikles, kan ændres eller udskydes. Offentlig transport kan være løsningen på et akut transportbehov eller som transportform for tilskuere til cykelløbet, slutter chefpolitiinspektør Peter Buhl.

Nærmere information om rute, afspærringer og tidsrum for afspærringer af veje mv. kan findes på www.letourcph.dk. Følg den aktuelle trafiksituation på løbsdagen via www.trafikinfo.dk. 

Information til tilskuere om transport til Tour de France kan findes på www.transporttiltouren.dk.
 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire unge sigtet for overfald på gravid kvinde og hendes kæreste

Fire teenagere blev i går anholdt og sigtet for at stå bag et groft overfald på et par i tyverne, hvor kvinden var gravid. De blev væltet omkuld, slået og sparket og frarøvet en stor æske chokolade.

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Falske bankfolk anholdt for at snyde ældre

To ældresvindlere blev i går anholdt i Roskilde kort efter at de havde snydt to ældre for flere tusinde kroner, ved at udgive sig for at være fra banken.

11. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tiltalt for uagtsomt manddrab

Anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland har nu rejst tiltale mod en nu 47-årig for uagtsomt manddrab i forbindelse med dødsulykken på Stændertorvet i Roskilde den 6. januar.