Spring til hovedindhold

Forslag

Fire unge sigtet for overfald på gravid kvinde og hendes kæreste

Fire teenagere blev i går anholdt og sigtet for at stå bag et groft overfald på et par i tyverne, hvor kvinden var gravid. De blev væltet omkuld, slået og sparket og frarøvet en stor æske chokolade.

Anholdt

Om natten den 5. april blev et par i 20´erne overfaldet af maskerede mænd på en P-plads ved Borup Hovedgade i Borup ved Køge. Parret blev udsat for grov vold af de fem mænd, som efterfølgende fratog parret en stor æske Marabou chokolade.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden efterforsket sagen og i går slog politiet til på flere adresser, hvor fire mistænkte blev anholdt, og deres hjem ransaget. To mænd på 18 og 19 år blev anholdt og sigtet for at stå bag det grove overfald i forening med flere mænd, som endnu ikke er identificeret.

Derudover blev to teenagepiger på 15 år fra Køge tilbageholdt, da de er mistænkt for at have en rolle i det grove overfald. Pigerne havde forud for overfaldet haft en mindre kontrovers med parret i bussen.

Den 18-årige mand, som blev anholdt, er storebror til den ene af pigerne. Den anden af pigerne var 14 år på gerningstidspunktet og kan derfor ikke straffes, men sagen behandles i ungdomskriminalitetsnævnet.

"Det er et meget groft og umotiveret overfald mod en gravid kvinde og hendes kæreste begået af helt unge mennesker. Jeg er meget tilfreds med, at der er sket et gennembrud i sagen" siger politikommissær Liza Pallesen, som efterforskningsleder i sagen.

De fire anholdte blev løsladt senere på dagen, men kan forvente et retsligt efterspil senere og efterforskningen fortsætter.

 

 

Politiet søgte tidligere vidner i sagen 


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Falske bankfolk anholdt for at snyde ældre

To ældresvindlere blev i går anholdt i Roskilde kort efter at de havde snydt to ældre for flere tusinde kroner, ved at udgive sig for at være fra banken.

11. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tiltalt for uagtsomt manddrab

Anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland har nu rejst tiltale mod en nu 47-årig for uagtsomt manddrab i forbindelse med dødsulykken på Stændertorvet i Roskilde den 6. januar.

5. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

120 tunge køretøjer kontrolleret på Bornholm

Politiets tungvognscenter har de seneste fire dage gennemført kontroller på Bornholm.