Dømt for vold med hammer
10 måneders fængsel til mand tiltalt for vold mod sin svigerfar - overfaldet var planlagt ved hjælp af kunstig intelligens.
Volden fandt sted 5. februar i år på en parkeringsplads i Ringsted. Motivet var et problemfyldt forhold til den nu 56-årige svigerfars datter.
Den 22-årige har under sagen nægtet sig skyldig. Han har oplyst, at forholdet skete i nødværge, men det blev afvist af retten Han blev straffet med 10 måneders fængsel.
"Der er tale om en særdeles opsigtsvækkende sag, hvor den dømte har formået at bruge kunstig intelligens til researche, hvordan han bedst muligt kunne skade svigerfaren uden at slå ham ihjel. Det er lykkedes ham at omgå de blokeringer, der normalt er lagt ind i den kunstige intelligens, ved at påstå, at han var ved at samle viden til brug for en bog, som han ville skrive", siger anklager Cathrine Rasmussen fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.
Med i dommen er også to hærværksforhold rettet mod den 56-årige.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |