Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

27. august 2021 11:47

Dom afsagt i sag om knivdrab i Gundsømagle

Retten i Roskilde har afsagt dom i sagen om manddrab, hvor en 31-årig mand fra Gundsømagle blev dræbt den 17. september 2020. En nu 26-årig mand blev dømt for manddrab, mens to 17-årige blev dømt for hhv. vold med døden til følge og vold.

Retten i Roskilde

Den 17. september 2020 døde en 31-årig mand fra Gundsømagle nord for Roskilde efter et overfald begået af tre personer i forening. 

En nu 26-årig mand fra Slagelse blev dømt for manddrab, en 17-årig mand fra Fyn blev dømt for vold og en nu 17-årig mand fra Storkøbenhavn blev dømt for vold med døden til følge. Slutningen på efterforskningen glæder politikommissær og efterforskningsleder Rasmus Brink-Frendrup. 

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har sat punktum i denne her alvorlige og grove sag, hvor tre mænd opsøgte den 31-årige i hans hjem og stak ham med kniv, så han efterfølgende omkom af sine kvæstelser,” siger politikommissæren.

18 års fængsel i alt og 3 måneders betinget fængsel

Den 26-årige blev idømt 14 års fængsel, mens den 17-årige fra Storkøbenhavn blev idømt 4 års fængsel. Den 17-årige fynbo, der blev dømt for vold fik 3 måneders betinget fængsel.

”Jeg er meget tilfreds med dommen, der afspejler de mange skærpende omstændigheder, der var i denne sag, herunder ikke mindst overfaldets meningsløshed og voldsomme omfang samt det faktum, at det fandt sted i offerets eget hjem,” siger specialanklager Anja Liin fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

 

Den 26-årige og den 17-årige fra Storkøbenhavn udbad sig betænkningstid i forhold til om dommen ønskes anket.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

11. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tiltalt for uagtsomt manddrab

Anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland har nu rejst tiltale mod en nu 47-årig for uagtsomt manddrab i forbindelse med dødsulykken på Stændertorvet i Roskilde den 6. januar.

5. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

120 tunge køretøjer kontrolleret på Bornholm

Politiets tungvognscenter har de seneste fire dage gennemført kontroller på Bornholm.

4. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Vidner søges efter grov påkørsel

I morges blev en kvindelige bilist ramt af en svingende bil, som efter uheldet stoppede kort op og bakkede retur, men herefter satte afsted fra uheldsstedet med hjulspin uden at føreren gav sig til kende.