Spring til hovedindhold

Forslag

Vidner søges efter grov påkørsel

I morges blev en kvindelige bilist ramt af en svingende bil, som efter uheldet stoppede kort op og bakkede retur, men herefter satte afsted fra uheldsstedet med hjulspin uden at føreren gav sig til kende.

Elverdamsvej/Roskildevej

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til en grov påkørsel, som skete i krydset Elverdamsvej/Roskildevej ved Vipperød/Tølløse i Holbæk kommune.

I morges omkring kl. 06.00 holdt en 56-årige kvindelig bilist stille på Elverdamssvej i udmundingen til Roskildevej for ubetinget vigepligt. Mod vest ad Roskildevej kom en bilist kørende og drejede til højre ad Elverdamsvej i høj fart.

Under svingningen stødte bilisten sammen med den 56-årige kvindes bil, så den fik store skader på venstres side. Efter påkørslen bakkede den svingende bil tilbage og holdt kort stille ud for den 56-åriges bil, men i stedet for at blive på uheldsstedet og udveksle oplysninger kørte bilisten fra stedet med hjulspin.

Flugtbilen beskrives af vidner som en mørkegrå Ford Focus stationcar. Bag rattet sad en mand og ved siden af en kvindelig passager. Den 56-årige kvinde kørte i en mindre hvid personbil, som kan have afsmittet hvis maling på den grå stationcar.

Politiet leder efter bilisten

Som part i et færdselsuheld har man pligt til at blive på stedet og oplyse sit navn og om nødvendigt hjælpe. Føreren af den grå bil opfordres til selv at kontakte politiet, så sagen kan afklares.

Vidner som har set en grå Ford Focus stationcar i morges, som kørte ad Roskildevej mellem Hvalsø og Tølløse, eller som ser den beskrevne bil med skader på venstre side bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Billedet er taget fra uheldsstedet senere på morgenen.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

19. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for at belure og beføle kvinder

Den mand, der gik ind i flere hjem i Nykøbing Sjælland for belure og beføle kvinder, er nu dømt.

17. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for ulovligt våbenlager

En 21-årig mand og blev i dag idømt 6 års fængsel for at have benyttet en bolig i Ringsted som ulovligt våbenlager.

11. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand dømt for psykisk vold og omfattende vold mod kvinder

Vold mod fem forskellige kvinder har nu kostet 25-årig mand tre års fængsel ved Retten i Roskilde.