Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

20. marts 2025 08:53

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. marts 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. marts 2025 kl. 07.00 til 20. marts 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Mosegårdshaven, Greve
Gl. Ringstedvej, Holbæk

Fartkontrol - Blakledsvej, Hvalsø, Lejre

Kl 1317 var færdselspolitiet på kontrol med hastighedsmåleren. Politiet har tidligere gennemført fartkontroller på stedet men tilsyneladende uden nogen varig effekt, for en varebil ført af en 37-årig mand fra København blev målt til at køre 90 km/t i en byzone og en 50-årig mand fra Tølløse blev i en personbil målt til at køre 95 km/t samme sted. Begge kan se frem til en frakendelse af kørekortet.

 

Hærværk - Orø

Kl 1400 blev det anmeldt at flere biler nær Bybjerg havde fået punkteret deres dæk. Politiet har ikke kendskab til noget motiv og kender heller ikke endnu det præcise antal biler, men hvis der er nogen, der kender til sagen, så ring gerne 114.

 

Fund af penge - Mellemvang, Holbæk

Kl 1543 standsede lokalpolitiet en bil og i køretøjet blev fundet et større kontantbeløb. En 28-årig mand erkendte at pengene var hans. Da han havde gæld til det offentlige blev en del af de fundne penge beslaglagt. I forbindelse med politiforretningen blev en 25-årig mand, der var med bilen, meget ophidset og endte derfor med at få sig en sigtelse for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Han blev anholdt og taget med på politistationen, indtil han igen var faldet lidt til ro.

 

Udlændingekontrol - Holbæk

Kl 1620 var politiets udlændingeafdeling på kontrol på et bordel, hvor man træf en 26-årig kvinde fra Nigeria. Kvinden havde ikke de nødvendige papirer og blev sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold i landet. Desuden fandt politiet 1,2 gram kokain hos kvinden, som hun også blev sigtet for.
Kvinden er nu frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser, mens hendes sag undersøges nærmere.

 

Ung butikstyv - Toldbodvej, Køge

Kl 1650 anmeldte et supermarked, at de havde taget en 13-årig lokal dreng i at stjæle to pølsehorn. En patrulje kørte frem og fik taget en alvorssnak med drengen og hans far, der var blevet tilkaldt til stedet. Butikken ønskede ikke at anmelde forholdet.

 

Hærværk - Hjortholmvej, Vipperød, Holbæk

kl 1833 blev en bil, der holdt på pendler-parkeringspladsen udsat for hærværk og fik knust flere ruder. To mørkklædte mænd blev set i nærheden af den bil, der blev udsat for hærværk. Politiet kender ikke motivet til hærværket og vil nu forsøge at identificere de to mænd.

 

Blufærdighedskrænkelse - Eriksvej, Roskilde

Kl 2005 anmeldte en 41-årig kvinde fra Roskilde, at hun på en hundelufte-plads var blevet opsøgt af en mand, der havde befamlet hende og forsøgte at kysse hende. Manden var selv ude at gå tur med sine hunde. Politiet vil nu forsøge at finde manden i lokalområde.t

 

Påvirket på løbehjul - Strandvejen, Køge

Kl 2025 ville en patrulje standse en mand, der kørte på el-løbehjul men uden den lovpligtige hjelm. Han ønskede ikke at fortælle politiet, hvem han var, så han blev anholdt og taget med, så man kunne konstatere, at der var tale om en 33-årig mand fra Køge. Der var samtidigt mistanke om, at han var påvirket af kokain, så han blev også sigtet for at køre i påvirket tilstand.

 

Vold – Gersagerparken, Greve

Kl 2109 kørte politiet til anmeldelse om vold. To mænd skulle have tvunget sig ind i en lejlighed, herunder ved at true med at de skulle have en pistol. En 29-årig kvinde på stedet fik flere slag i ansigtet og blev efter egen forklaring også nikket en skalle, før de to mænd forlod stedet. Politiet fandt kort efter frem til den bil, som de to mænd angiveligt kørte væk i. Den blev standset på Køge Bugt Motorvejen, og to mænd blev anholdt. Der er tale om to 29-årige mænd fra Nordsjælland. Efter endt afhøring blev den ene løsladt, mens der torsdag vil blive taget stilling til, om den anden skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Hittepenge på Orø

En forening på Orø fandt i november 2024 et større kontantbeløb blandt nogle indleverede effekter. Politiet tog i første omgang pengene med sig, for at undersøge, hvor de kom fra. Efter en vurdering af sagens forhold er det nu besluttet, at pengene kan gives tilbage til foreningen. Der er samlet set tale om et beløb et stykke over en halv million kroner. Det har ikke været muligt at fastlægge, hvor pengene kom fra, og ingen har efterfølgende henvendt sig og kunne godtgøre, at pengene er deres.

 

Overfald på kvinde – Greve

Midt- og Vestsjællands Politi fik torsdag morgen kl 06.27 anmeldelse om at en kvinde i Greve skulle være blevet udsat for et overfald, mens hun var ude at lufte sin hund. Hun fandt selv tilbage til adressen, hvorfra hun blev kørt til sygehuset. Politiet undersøger nu med bl.a. politihunde det  område, som kvinden forinden havde færdedes i og forsøger at fastlægge, hvad det er, der er overgået kvinden. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke komme med yderligere oplysninger. Men hvis beboere i området omkring Klyngen i Greve tidligt torsdag morgen har set noget mistænkeligt, så hører politiet gerne om det på 114.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

27. marts 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Grundlovsforhør i sag om mistænkelige dødsfald i Roskilde

En 61-årig mand, som mandag fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer i sag om to kvinders død, fremstilles i dag igen i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

27. marts 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fremstilles i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg

Efter et knivstikkeri ved sygehuset i Roskilde vil politiet være tilstede rundt om i Roskilde torsdag, så borgerne kan tage kontakt, hvis de har brug for det.

27. marts 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand anholdt efter knivstikkeri i Roskilde

Efter en omfattende eftersøgning er den mistænkte til et alvorligt knivstikkeri i Roskilde nu anholdt.