Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

27. januar 2023 08:30

Næsten daglig beslaglæggelse af et køretøj i trafikken

332 biler blev i løbet af 2022 beslaglagt i Midt- og Vestsjællands politikreds efter grove overtrædelser af færdselsloven, herunder i sager om vanvidskørsel.

Vanvidskørsel arkivfoto

Arkivfoto.

Midt- og Vestsjællands Politi har næsten dagligt i 2022 beslaglagt et køretøj i trafikken, idet i alt 332 biler blev beslaglagt som følge af grove overtrædelser af færdselsloven.

50 af disse beslaglæggelser foregik i færdselssager om såkaldt vanvidskørsel.

Spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet på over to promille var grundlaget i 36 af sagerne om vanvidskørsel, mens hastighedsovertrædelser på mere end 100 procent over tilladt hastighed var baggrunden i 13 sager. I en enkelt sag kunne kørslen i et motorkøretøj anses som særlig hensynsløst.

- Politiet har fokus på at gribe ind over for de bilister, der har optrådt uansvarligt eller hensynsløst i trafikken, hvilket de mange beslaglæggelser i disse sager om vanvidskørsel viser, siger vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard fra Færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

De øvrige beslaglæggelser uden for reglerne om vanvidskørsel er typisk sket i tilfælde med gentagne kørsler uden at have erhvervet et kørekort, eller selv om der er sket frakendelse af kørekortet.

- Vi tager bilerne fra dem som et middel blandt flere til at holde de farligste bilister væk fra vejene. Hvis man vælger at se stort på færdselslovens regler, så risikerer man altså, at man får bilen beslaglagt, siger vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard.

Oven i antallet af beslaglagte motorkøretøjer kommer også et mindre antal sager om vanvidskørsel på knallert. Disse sager omfatter typisk spirituskørsel på knallert med en alkoholkoncentration i blodet på over to promille. 

De skærpede regler med flere muligheder for beslaglæggelser af køretøjer i forbindelse med vanvidskørsel trådte i kraft den 31. marts 2021. Reglen om beslaglæggelse af et køretøj i sager om spirituskørsel med en promille over to samt efter gentagne kørsler uden førerret har været gældende i længere tid.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire unge sigtet for overfald på gravid kvinde og hendes kæreste

Fire teenagere blev i går anholdt og sigtet for at stå bag et groft overfald på et par i tyverne, hvor kvinden var gravid. De blev væltet omkuld, slået og sparket og frarøvet en stor æske chokolade.

13. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Falske bankfolk anholdt for at snyde ældre

To ældresvindlere blev i går anholdt i Roskilde kort efter at de havde snydt to ældre for flere tusinde kroner, ved at udgive sig for at være fra banken.

11. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tiltalt for uagtsomt manddrab

Anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland har nu rejst tiltale mod en nu 47-årig for uagtsomt manddrab i forbindelse med dødsulykken på Stændertorvet i Roskilde den 6. januar.