Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

22. februar 2017 00:00

Politiet bød velkommen med citronmåner i den nye politibutik i Greve Videncenter

Midt- og Vestsjællands Politi indviede tirsdag den nye politibutik i Greve Videncenter.

Ved arrangementet klippede politidirektør fra Midt- og Vestsjællands Politi, Anne Tønnes med borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune, og borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune, ved sin side en politistrimmel over som et symbol på åbningen, hvorefter de ca. 50 fremmødte blev budt indenfor i politibutikken, hvor der bl.a. blev serveret citronmåne.

 

Politibutikken bliver fast base for politikredsens forebyggelsesmedarbejdere i Greve-/Solrød-området, der arbejder med det borgernære og tryghedsskabende politiarbejde, der sikrer sammenhængen mellem borgerne og politiet.

 

Tanken med det forebyggende arbejde er, at forebyggelsesmedarbejderne mest muligt skal være ude i nærområdet, hvor de er tæt på de borgere, der har brug for at komme i kontakt med politiet. Når de ikke er ude på gader og stræder, vil de arbejde og servicere lokalområdet fra politibutikken.

 

Politibutikken har fast åbningstid hver torsdag kl. 13.00 til 16.00, hvor man bare kan møde op. Man kan også ringe og lave en aftale om et møde på et andet tidspunkt, hvis man har brug for at tale med politiet.

 

Politibutikkens adresse er

Greve Videncenter
Hundige Allé 11
2670 Greve

Telefon 46 35 14 48

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

11. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tiltalt for uagtsomt manddrab

Anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland har nu rejst tiltale mod en nu 47-årig for uagtsomt manddrab i forbindelse med dødsulykken på Stændertorvet i Roskilde den 6. januar.

5. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

120 tunge køretøjer kontrolleret på Bornholm

Politiets tungvognscenter har de seneste fire dage gennemført kontroller på Bornholm.

4. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Vidner søges efter grov påkørsel

I morges blev en kvindelige bilist ramt af en svingende bil, som efter uheldet stoppede kort op og bakkede retur, men herefter satte afsted fra uheldsstedet med hjulspin uden at føreren gav sig til kende.