Spring til hovedindhold

Forslag

38-årig udleveret fra Marokko

En 38-årig mand fra Aalborg, der er mistænkt for indsmugling og salg af amfetamin, er onsdag aften udleveret fra Marokko til Danmark efter han blev anholdt i januar 2024.

NSK logo komprimeret

En 38-årig mand fra Aalborg, der har været varetægtsfængslet in absentia og internationalt efterlyst af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), mistænkt for at stå bag indsmugling og distribution af i omegnen af 50 kg amfetamin, er onsdag aften udleveret fra Marokko til Danmark. Manden blev anholdt i januar i Casablanca efter samarbejde med det amerikanske narkotikaagentur, DEA, og de marokkanske myndigheder.

 

Den udleverede vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag torsdag klokken 10 ved Retten i Aalborg.

 

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret, og NSK har derfor ikke yderligere informationer på nuværende tidspunkt.

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

16. april 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Australsk politi og NSK slår til mod rekrutteringsled i organiseret kriminelt netværk fra Norden

Australsk politi har onsdag anholdt en 15-årig svensk statsborger i Australien. Manden er mistænkt for at have forsøgt at rekruttere personer til at begå bestilte drab i Norden, herunder i Danmark og Sverige.

11. april 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

13 års fængsel for at instruere kokain-indsmugling

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et netværk bag indsmugling af og handel med store mængder kokain. En 30-årig har i dag tilstået sin rolle og er blevet idømt langvarig fængselsstraf.

8. april 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

32-årig anholdt for salg af falske luksusvarer

En 32-årig mand fra Vejle er i dag blevet anholdt og sigtet for omfattende salg af kopivarer.