Spring til hovedindhold

Forslag

32-årig anholdt for salg af falske luksusvarer

En 32-årig mand fra Vejle er i dag blevet anholdt og sigtet for omfattende salg af kopivarer.

NSK logo komprimeret

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i formiddag i samarbejde med Sydøstjyllands Politi anholdt en 32-årig mand fra Vejle, der er sigtet for varemærkekrænkelser af særlig grov karakter.

 

Den anholdte mistænkes for at have drevet en forretning fra sit hjem, hvor han har besiddet og solgt et bredt udvalg af kopier af luksusvarer, herunder tøj, tasker, ure og tilhørende falske certificeringer.

 

Den anholdte er løsladt efter endt afhøring.

 

Politikommissær hos NSK, Anders-Emil Nøhr Kelbæk, siger:

 

”Den anholdte er mistænkt for at have drevet en ulovlig forretning fra sit hjem, hvor han har været i besiddelse af en stor mængde forfalskede luksusvarer. Hos NSK gør vi en stor indsats for at bekæmpe disse varemærkekrænkelser. Køb og salg af kopivarer skader de retmæssige ejere, der kan gå glip af indtægter fra salg af de ægte varer. Samtidig ved vi, at produktion og videresalg af forfalskede mærkevareprodukter kan være kilde til store indtægter hos organiserede kriminelle netværk.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

25. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Østjyde tilstår indsmugling af 1900 kg hash

En 60-årig mand fra Skanderborg har tilstået sin rolle i et narkotikanetværk, hvor han har medvirket til indsmugling af store mængder hash.

23. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd idømt livstid og seks andre idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om flere drabsforsøg sket under en bandekonflikt. Ni mænd er nu idømt lange fængselsstraffe for blandt andet drabsforsøg og våbenbesiddelser i og uden for konflikt.

18. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK informerer om anholdelser for rekruttering til drab

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har inden for de seneste måneder anholdt en række personer mistænkt for rekruttering til drab i Danmark eller i relation hertil. NSK afholder pressebriefing om situationen torsdag klokken 14.00.