Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd idømt seks og otte års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af heroin

To mænd på 45 år er idømt henholdsvis seks og otte års fængsel for besiddelse og videresalg af cirka 3,5 kg heroin, der blev bragt fra Sverige til Danmark.

NSK logo

Fredag har Københavns Byret afsagt to domme i en større sag om besiddelse og videresalg af heroin. Sagen er efterforsket af National enhed for særlig Kriminalitet (NSK).

 

Begge mænd nægtede sig skyldige, men retten fandt det bevist, at de to i forening med yderligere en gerningsmand havde solgt i alt omkring 3,5 kg heroin.

 

Den ene af de to mænd stod for at fragte heroinen fra Sverige til Danmark, og han havde således en underordnet rolle i sagen. Den anden mand stod for at instruere og udbetale løn, hvorfor han havde en mere centralrolle i organisationen.

 

Tidligere på året tilstod en 48 årig mand sin rolle som bagmand i organisationen. Han blev tilbage i august 2024 idømt seks et halvt års fængsel.

 

Senioranklager hos NSK Jelena Hansen siger:

”Jeg er tilfreds med, at retten er enigmed anklagemyndigheden i bedømmelsen af beviserne i sagenStraffen afspejler, at heroin er et særlig skadeligt stof. Det er værd at notere sig, at straffen er hårdere end for den bagmand, der tidligere på året tilstod. Det skyldes, at bagmanden, der tilstod, fik en betydelig rabat. Den rabat skal man naturligvis ikke have, hvis man ikke tilstår.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

 

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

8. januar 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Virksomhed og tre mænd dømt for omfattende salg af pirat-tv

Virksomheden Sat Media og tre mænd er dømt for at have solgt pirat-tv med adgang til flere hundrede kanaler.

20. december 2024

National enhed for Særlig Kriminalitet

38-årig udleveret fra Marokko tilstår handel med 50 kg amfetamin

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fik i august en 38-årig mand udleveret fra Marokko. Han har i dag tilstået sin rolle i handel med et stort parti amfetamin og er blevet idømt en lang fængselsstraf.

18. december 2024

National enhed for Særlig Kriminalitet

Fire anholdt for at forfalske dokumenter til låneoptagelser

Fire mænd er onsdag morgen anholdt ved en koordineret aktion i København og på den københavnske vestegn. Alle er sigtet for organiseret dokumentfalsk i forbindelse med optagelse af huslån gennem banker.