Spring til hovedindhold

Forslag

Bestikkelse og mandatsvig i Forsvarets Ejendomsstyrelse giver fængselsstraf

En tidligere projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse er idømt tre års fængsel for mandatsvig og bestikkelse. Han har erkendt, at han har købt og modtaget genstande for ca. 2,3 millioner kroner til sig selv på styrelsens regning.

NSK logo

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) har ved Retten i Holstebro fået idømt en 66-årig mand, der har været projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse, tre års fængsel for mandatsvig og modtagelse af bestikkelse. To og et halvt år af fængselsstraffen er gjort betinget.

 

Den nu dømte har erkendt, at han ved flere tilfælde i perioden fra 2013 til december 2019 begik mandatsvig og modtog bestikkelse ved at lade Forsvarets Ejendomsstyrelse betale for genstande, som han modtog til privat brug. Det omfattede blandt andet designermøbler og hvidevarer for ca. 2,3 millioner kroner, som blev købt gennem flere af styrelsens leverandører.

 

Anklager hos NSK, Jens Kjærgaard, siger:

 

”Jeg er tilfreds med dommen. Det er alvorligt, når offentligt ansatte misbruger deres position for at opnå personlige fordele. Det er skatteyderne, der i sidste ende betaler regningen, og tilliden til de offentlige institutioner lider skade.”

 

I samme sagskompleks frifandt Retten i Holstebro ved dom af 10. maj 2023 en forhenværende kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse og flere leverandører for henholdsvis mandatsvig og bestikkelse. Denne dom er for så vidt angår kontorchefen og nogle af leverandørerne anket til landsretten af anklagemyndigheden.

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager. 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

23. januar 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Overdragelser af kokain og hash giver 12 års fængsel

En 47-årig mand fra København er idømt 12 års fængsel for at bestille og arrangere videreoverdragelse af i alt 14 kg kokain og 270 kg hash.

21. januar 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Bagmænd bag narkotikaindsmugling på Færøerne anholdt

NSK har i samarbejde med Færøernes Politi tirsdag anholdt tre mænd i Sydøstjylland og Sydvestjylland for at have planlagt og koordineret indsmugling af hård narkotika til Færøerne.

20. januar 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Københavns Andelskasse har brudt hvidvaskloven

Finansiel Stabilitets selskab FS Finans VI har vedtaget en bøde på knap 800 millioner kroner for omfattende brud på hvidvaskloven, der er sket i Københavns Andelskasse.