Spring til hovedindhold

Forslag

Fire personer fra rocker- og bandemiljøet anholdt: Smuglede 1,2 tons hash til Danmark

NSK har tirsdag anholdt fire personer, der er en del af rocker- og bandemiljøet. Aktionen er sket i samarbejde med Sydøstjyllands Politi.

De fire mænd er anholdt i Sydøstjylland, Sønderjylland og på Københavns Vestegn. Derudover er der foretaget ransagninger på flere adresser.

De anholdte er i alderen fra 22 til 30 år.

Mændene er sigtet for i fællesskab at have indsmuglet samlet 1,2 tons hash til Danmark med henblik på videreoverdragelse.

En femte mand på 28 år, der ikke befinder sig i Danmark, er fængslet in absentia for sammen med de øvrige fire anholdte at have indsmuglet 180 kilo hash med henblik på videreoverdragelse.

Vicepolitiinspektør, Lars Feldt-Rasmussen, siger:

”Med dagens koordinerede anholdelsesaktion har vi fjernet flere personer fra det danske rocker- og bandemiljø. Personerne har været en del af et internationalt narkotikanetværk, hvor de har udgjort centrale roller i indsmuglingen af omfattende mængder hash til Danmark. Den kommende efterforskning skal afdække dette nærmere”.

De anholdte vil onsdag morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

NSK kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.


Fakta om NSK

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

 

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

30. august 2024

National enhed for Særlig Kriminalitet

48-årig dømt for hvidvask af mere end 40 millioner kroner

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om hvidvask af særlig grov beskaffenhed. En 48-årig mand samt en 78-årig kvinde er nu dømt i sagen.

26. august 2024

National enhed for Særlig Kriminalitet

43-årig får 13 års fængsel for store mængder narkotika

En 43-årig frederikshavner er idømt 13 års fængsel for besiddelse og videresalg af store mængder narkotika.

24. august 2024

National enhed for Særlig Kriminalitet

Aktion på Langeland: NSK har anholdt seks personer for indsmugling af store mængder kokain

National enhed for særlig Kriminalitet (NSK) har i samarbejde med Fyns Politi lørdag anholdt seks mænd i en sag om indsmugling af store mængder kokain. I forbindelse med aktionen er der desuden beslaglagt en større mængde kokain.