Spring til hovedindhold

Forslag

NSK anholder fire personer for hvidvask af over 100 mio. kr.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har onsdag anholdt og sigtet fire personer for grov hvidvask af minimum 104 millioner kroner.

NSK logo

De fire personer blev onsdag morgen anholdt på forskellige adresser i Nordsjællands politikreds. Derudover har NSK i forbindelse med aktionen ransaget flere adresser med tilknytning til de anholdte.

 

Der er tale om tre mænd og en kvinde, som er i alderen fra 22 til 49 år.

 

De fire personer er sigtet for grov hvidvask ved at være en del af et hvidvask-setup, hvor der på baggrund af falske fakturaer er blevet indbetalt mindst 104 millioner kroner til fakturafabrikkernes bankkonti. Det er NSK’s opfattelse, at pengene herefter er blevet overført til konti i udlandet som tredjepartsbetalinger via hawala-netværk eller lignende til virksomheder og privatpersoner.

 

Det er endvidere NSK’s opfattelse, at de anholdte er en del af et organiseret hvidvasknetværk, hvor flere af personerne har haft en faciliterende og administrerende rolle af netværket.

 

Sagen er forbundet til en større hvidvasksag efterforsket af Nordjyllands Politi, hvor en 45-årig mand bosat i Nørresundby den 9. maj 2023 blev dømt for hvidvask af over 200 millioner kroner.

 

Politikommissær i NSK, Niels Kristoffersen, siger:

 

På baggrund af en kuratoranmeldelse og et grundigt efterforskningsmateriale fra Nordjyllands Politi har vi efterforsket flere personer, som vi mener har spillet en central rolle som bagmænd i et organiseret hvidvasknetværk. Det er vores opfattelse, at de gennem et omfattende og udspekuleret hvidvask-setup har hvidvasket kriminelt udbytte for over 100 millioner kroner. Jeg er derfor tilfreds med, at vi med dagens aktion har slået ned på centrale personer i netværket, der begår samfundsundergravende kriminalitet”.

 

Efterforskningen af netværket er iværksat på grundlag af et godt og velfungerende myndighedssamarbejde og forarbejde mellem NSK, Nordjyllands Politi og Skattestyrelsen.

 

I forbindelse med ransagningen har NSK beslaglagt omkring 800.000 kroner i kontanter og en pengetæller.

 

To af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby onsdag kl. 16.00 med begæring om varetægtsfængsling.

 

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

25. september 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Højt placeret bandemedlem anholdt for besiddelse af over 100 kg hash og forsøg på kokain-salg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt og sigtet en person for besiddelse af narkotika under særligt skærpende omstændigheder. Han fremstilles torsdag i grundlovsforhør.

24. september 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

28-årig tilstår rolle i narkotika-netværk

En 28-årig mand fra Kolding er idømt seks og et halvt års fængsel efter at have tilstået sin rolle i narkotika-netværk.

24. september 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Mistænkt for at facilitere to drabsforsøg anholdt

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har tirsdag anholdt en mand mistænkt for at muliggøre to drabsforsøg. Han fremstilles onsdag i grundlovsforhør med begæring om lukkede døre.