Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd tilstår besiddelse af i alt 197 kg hash

To mænd på 30 og 22 år er idømt henholdsvis halvandet og to og et halvt års fængsel for deres andele i besiddelse og videresalg af ikke under 197 kg hash.

NSK logo komprimeret

Onsdag og torsdag har Retten på Frederiksberg afsagt fængselsdomme i to tilståelsessager om besiddelse og videresalg af hash. Sagerne er kørt af National enhed for særlig Kriminalitet (NSK).

 

En 30-årig mand fra København blev onsdag idømt halvandet års fængsel, da han erkendte at han i perioden fra 30. november til 18. december 2023 i forening med flere medgerningsmænd havde besiddet ikke under 150 kg hash med henblik på videresalg.

 

Torsdag tilstod en 22-årig mand fra Haderslev, at han var den ene medgerningsmand i det forhold, ligesom han erkendte at han i april 2024 var i besiddelse af yderligere 47 kg hash. Retten idømte ham to og et halvt års fængsel.

 

To personer er fortsat varetægtsfængslede i samme sagskompleks.

 

Specialanklager hos NSK Rasmus von Stamm siger:

 

”Jeg er tilfreds dommen og med at de to dømte har valgt at lægge kortene på bordet og tilstå deres andele i besiddelse og videresalg af betydelige mængder hash.”

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

14. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

23-årig svindler udleveret fra Australien får straksdom

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et organiseret kriminelt netværk af online-svindlere, der opererer fra udlandet. En 23-årig dansker har i dag tilstået en ledende og styrende rolle i svindel-setuppet, hvorefter retten har afsagt en straksdom.

14. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK anholder narkotikanetværk fra hovedstadsområdet

NSK har onsdag anholdt syv personer med relation til bandemiljøet, som er mistænkt for at være en del af et organiseret narkotikanetværk. De anholdte er sigtet for at have indsmuglet og videredistribueret cirka to ton hash til organiserede kriminelle.

12. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd tilstår handel med opioider og hård narkotika

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et netværk bag handel med hård narkotika og opioider. To personer har i dag tilstået deres rolle.