Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 3. marts til den 5. marts 2025
Stor beredskabsøvelse i Aalborg i dag, flere episoder af kobbertyveri, narkokørsel og butikstyveri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Stor beredskabsøvelse i hjertet af Aalborg
I dag, den 5. marts 2025, afholder Nordjyllands Politi sammen med Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland en større beredskabsøvelse, som også kaldes Øvelse Tordenskjold, i Aalborg centrum. Der vil være en del trafikforstyrrelser som følge af øvelsen.
Læs mere her.
Kobberplader stjålet
Mandag morgen modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i en lagerhal på Hagensvej i Støvring, hvor tyvene havde stjålet otte kobberplader.
Da politiet kom frem til stedet, kunne de konstatere, at tyvene formentligt kom ind i lagerhallen ved at bryde en plastikdør op, idet den havde taget skade. Tyvene forlod også stedet igen gennem døren.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
12 kobberlamper stjålet
Tre endnu ukendte gerningsmænd stjal 12 kobberlamper, der hang på to butiksfacader i Storegade i Hadsund.
Tyveriet blev fanget på overvågningen i gaden, hvor det var muligt for tyvene at stjæle lamperne, fordi de hang frit tilgængeligt.
Lamperne blev stjålet natten til mandag.
Cannabispåvirket bilist anholdt
Selvom en mand var påvirket af cannabis, kørte han bil mandag aften. Han kørte ad Rødhusvej ud for Moseby, da politiet standsede ham.
Politiet foretog en narkotest på manden, og den gav udslag. Derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand, hvorefter politiet kørte ham til Aalborg Universitetshospital, hvor han fik taget en blodprøve, der skal dokumentere narkopåvirkningen.
Straf for narkokørsel
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:
- Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
- Du får en bøde
- Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
- Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.
Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.
Butikstyv opdaget
En mand blev sigtet for butikstyveri tirsdag aften efter, at han havde stjålet fra et supermarked på John F. Kennedys Plads i Aalborg.
Tyven havde stjålet forskellige drikkevarer – blandt andet øl og saftvand – men da han forlod butikken uden at betale, opdagede en medarbejder ham. Medarbejderen tilkaldte politiet, der rykkede ud til stedet, hvor sigtelsen fandt sted.
Følg Nordjyllands Politi på:
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
Følg Nordjyllands Politi på:
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555