Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

14. oktober 2025 11:08

Uddrag af politirapporterne 11. - 13. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

 

Technofest i Aalborg Vestby

Kort tid efter midnat lørdag den 11. oktober modtog politiet en anmeldelse om en øredøvende technofest og påvirkede personer, der kørte på scootere i området. Da politiet rykkede ud, var festen tilsyneladende slut, og der var ingen påvirkede scooterkører i nærheden.

 

Tyveri fra personbil

Mellem midnat og middag lørdag blev flere personlige ejendele samt elektronik stjålet fra en personbil i Aalborg. Tyvene havde knust en bagrude for at tilgå disse effekter.

 

Brand på mark

Lørdag eftermiddag lød en anmeldelse om en naturbrand, der grundet vind havde spredt sig til et markområde i Hadsund. En patrulje rykkede ud og kunne efterfølgende oplyse, at der ikke længere var ild på marken, men at der var røg, som var generende for personer på stedet. Brandvæsenet fik indledningsvist slukket branden og fik efterfølgende styr på røgen.

 

Narkokørsel i Aalborg

En person blev sigtet for narkokørsel i Aalborg lørdag sidst på eftermiddagen. Den sigtede blev screenet på stedet for narkotika og blev bragt til skadestuen på Aalborg Universitetshospital til yderligere prøver med samme formål.

 

Soloulykke på E45

Lørdag eftermiddag kom en personbil kørende i nordgående retning på E45 nær Hobro. Føreren af bilen mistede herredømmet, da et bagdæk punkterende. Dette forårsagede, at bilen rullede rundt og endte på taget i rabatten. Ingen af personerne i bilen kom noget til, men blev alle kørt til tjek på Aalborg Sygehus.

 

Indbrud i Gistrup

Mellem onsdag den 8. oktober og lørdag den 11. oktober blev et indbrud begået i en villa i Gistrup. Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op og forsøgte forgæves at komme ud via terrassedøren. Der er sikret DNA på stedet. De stjålne effekter er endnu ikke gjort op.

 

Indbrud i lejlighed

En lejlighed i Aars blev brudt ind i lørdag aften eller søndag nat. Lejligheden var gennemrodet, og der var tegn på indbrud i samtlige rum. Tyvekosterne omfattede blandt andet adskilligt elektronik, smykker og andre brugsgenstande. Der sikret DNA-skrab på stedet.

 

Narkokørsel i Aalestrup

Om aftenen søndag den 12. oktober blev en person sigtet for narkokørsel, da føreren testede positiv ved en narkometertest. Understøttende blodprøver blev taget på Farsø Sygehus.

 

Sammenstød uden personskade

To personbiler stødte sammen på Nordjyske Motorvej i nordgående retning søndag aften. Sammenstødet forårsagede, at den ene bil endte i rabatten, hvor den ramte et mindre træ. Ingen personer kom til skade i sammenstødet, men begge blev kørt til kontrol på Aalborg Universitetshospital Syd.

 

Indbrud i Nørresundby

Mandag den 13. oktober fandt et indbrud sted i Nørresundby. Tyvene fik adgang gennem et opbrudt kældervinduer, hvorefter de har gennemrodet hele huset. En terrassedør stod åben, da ejeren kom hjem, og det antages, at tyven har forladt stedet i gennem denne. Der er sikret spor fra tyvene og DNA. Tyvekosterne er endnu ikke opgjort.

 

Butikstyveri

Sent mandag aften kom en tyv afsted med en kurv fyldt med dagligvarer efter trusler om vold mod en af butikkens ansatte.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

10. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne fra den 7.-10. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

7. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 4. – 6. oktober ​​

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale. ​

3. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 1. – 3. oktober ​

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.