Fra døgnrapport: Færdselsuheld, indbrud i billardklub og spirituspåvirket knallertkører
Følgende er uddrag fra Nordjyllands Politis døgnrapport

Foto: Rigspolitiet
Indbrud i billard klub
Tirsdag nat blev der lavet indbrud i Skagen Billard Klub på Skarpæsvej i Skagen. Gerningsmanden havde brudt et vindue op, og inde i billard klubben stod der 3 spilleautomater. De var alle blevet brudt op.
Spirituspåvirket knallertkører
Natten til tirsdag omkring kl. 0045 bemærkede en patrulje en knallert, der kørte ud fra Cirkel K på Danmarksgade. Patruljen standsede knallerten og ved henvendelsen kunne det konstateres, at føreren var påvirket i sådan en grad, at han ikke kunne føre knallerten på lovlig vis. Han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve med henblik på endelig promillefastsættelse.
Færdselsuheld med stor materiel skade
Mandag aften kort før kl. 1900 på Hadsund Landevej, mistede en lastbilchauffør herredømmet over sin lastbil med påmonteret trailer. Han påkørte et helleanlæg, og fortsatte ind på en privat grund, hvor flere træer, en affaldscontainer og nogle kampsten blev påkørt. Der opstod ligeledes skade på huset. Ingen personer kom til skade.
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555