Fra døgnrapporten: Bindslev mand anholdt for spritkørsel. Indbrud i Terndrup virksomhed & Kongerslev forretning.
Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 4.-5. februar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Foto: Rigspolitiet
Nordjyllands Politi – Efterlysning af formodet voldsmand
Den 22. december 2019 tidligt om morgenen skete der er en voldsepisode ud for Østerågade 17 i Aalborg. Og politiet ønsker nu offentlighedens hjælp til genkendelse af en person, der kan sættes i forbindelse med volden.
Klik her for at læse Nordjyllands Politis efterlysning fra den 5. februar 2020 (åbner i samme vindue)
Nordjyllands Politi – 33-årig mand stukket med kniv – uden for livsfare
Kl. 09.26 den 4. februar 2020 modtog Nordjyllands Politi via 112 en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med kniv på adressen Thuresensvej i Nørresundby.
Klik her for at læse Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 4. februar 2020 (åbner i samme vindue)
Nordjyllands Politi – Bøder til lastbilchauffører – brød køre-hviletids-regler
I forbindelse med tungvognskontrol d. 31. januar 2020 fra kl. 1500 til kl. 2300 mellem Randers og Århus blev der standset to udenlandske lastbiler på E45. Der var tale en estisk og lettisk lastbil, og begge blev rutinemæssigt kontrolleret af Tungvognscenter Nord fra Nordjyllands Politi.
Klik her for at læse Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 4. februar 2020 (åbner i samme vindue)
Bindslev – 55-årig mand anholdt for spritkørsel efter solouheld
En 55-årig mand blev sigtet og anholdt for spirituskørsel tirsdag den 4. februar kl. 06:55. Manden kom kørende i sin personbil ad Skagensvej i Bindslev, da han i et solouheld kørte af vejen. En patrulje blev tilsendt til stedet kort efter. Patruljen kunne heldigvis konstatere, at ingen personer havde lidt skade i uheldet. Bilen blev udsat for mindre materielle skader. En efterfølgende alkometertest viste, at manden var påvirket af alkohol i sådan en grad, at hans promille var over de tilladte 0,5. Derpå blev han sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Aalborg – smartphone og briller stjålet ved tasketyverier
En 15-årig pige havde en træls oplevelse på Provstejorden i Aalborg fredag den 31. januar kl. 20:30-20:45, da hendes smartphone blandt andet blev stjålet fra hendes taske.
En 23-årig kvinde blev ligeledes udsat for et tasketyveri søndag den 2. februar kl. 01:00-13:00, mens hun befandt sig i Jomfru Ane Gade i Aalborg C. Et par ovale briller med brune brillestænger i et etui blev stjålet fra hendes taske.
Sådan snyder du tyven – undgå at blive bestjålet
- Gem din mobil og pung i en lukket lomme, gerne i inderlommen.
- Du kan overveje at bære dine værdier under tøjet, fx i et pengebælte.
- Læg ikke mobilen eller pungen synligt fremme.
- Hvis du stiller din taske – stil den, så du kan holde øje med den.
- Spær dit kort gennem din bank, hvis det bliver stjålet.
Læs flere gode råd på: dkr.dk/.../lomme-og-tasketyveri/
Terndrup – pengeskab brudt op ved indbrud i virksomhed
En virksomhed i Terndrup blev udsat for indbrud tirsdag den 4. februar kl. 09:07. Indbrudstyven fik adgang til bygningen ved at slå hul i et vindue, hvorefter det indvendige håndtag kunne nås. Blandt de stjålne genstande var kontanter fra et pengeskab, som tyven brød op. Tyven forlod gerningsstedet gennem en bagdør til bygningen.
Har du set mistænkelig færden i Terndrup? Kontakt politiet på 114.
Undgå indbrud i din virksomhed med Erhvervsnabohjælp
Erhvervsnabohjælp består fx af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. Sådan kommer din virksomhed i gang med Erhvervsnabohjælp:
- Start med at mødes med nærliggende virksomheder og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
- Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
- Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
- Inddrag alle medarbejdere i jeres virksomheder, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser – også hos naboen.
Læs mere på: dkr.dk/indbrud.../erhvervsnabohjælp/
Kongerslev – mønter stjålet fra pengeskab ved indbrud i forretning
En forretning i Kongerslev blev udsat for indbrud mellem mandag den 3. februar kl. 17:00 og tirsdag den 4. februar kl. 12:00. Indbrudstyven fik adgang til forretningen ved at afliste en rude i et vindue. Tyven forsøgte i første omgang forgæves at afliste en rude i en bagdør. Blandt de stjålne genstande var mønter fra et mindre pengeskab. Tyven forlod formodentligt gerningsstedet gennem samme vindue.
Har du set mistænkelig færden i Kongerslev? Kontakt politiet på 114.
Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555