Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

15. august 2022 12:42

Nordjyllands Politi uddrag af døgnrapporten fra den 12. til den 15. august 2022

Indbrud i villa, narkopåvirket bilist, spirituskørsel, færdselsuheld med sprituspåvirket fører

Døgnrapport

Indbrud i villa

I perioden fra mellem fredag kl. 1900 og lørdag kl. 0940 blev der lavet indbrud i en villa på Løgstørvej i Stenild ved Hobro. Gerningspersonen var formentlig kommet ind ved at bryde et vindue op til køkkenet. Hele huset var gennemrodet, og der blev bl.a. stjålet Georg Jensen smykker. Der er endnu ikke overblik over hvad der blev stjålet ved indbruddet.

Narkopåvirket bilist

Lørdag eftermiddag kl. 1552 bemærkede en patrulje et køretøj, der kørte ad Vråvej i Børglum. Bilen blev standset og ved henvendelsen til føreren fik patruljen mistanke om, at bilisten var påvirket. Der blev lavet en narkotest på stedet, og den gav udslag for cannabis. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen.

Spirituskørsel

Lørdag eftermiddag kl. 1655 bemærkede en anmelder et køretøj, der kørte lidt usikkert på Kongensgade i Kongerslev. Der blev sendt en patrulje til stedet, og mistanken viste sig at holde stik. Bilen blev standset og føreren deltog i en alkotest, der viste, at han havde indtaget for meget spiritus til lovligt at kunne køre bil. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.

 

Færdselsuheld med spirituspåvirket fører

Natten til søndag kl. 0130 skete der et færdselsuheld på Nørregade i Hjørring. Der kørte en personbil i nordlig retning ad Nørregade. Ud for nr. 18 mistede føreren herredømmet over bilen og skred ud i østlig retning. Her ramte han en bygning og beskadigede et elskab, en lygtepæl og et antenneskab. Ved uheldet blev bilen totalskadet. Føreren slap fra uheldet uden skader. Han var dog beruset, og blev derfor anholdt og der blev udtaget en blodprøve.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.