Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

6. maj 2019 13:11

Fra døgnrapporten: Hærværk, indbrud og lange fingre

Følgende er uddrag fra Nordjyllands Politis døgnrapport.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Hærværk og indbrudstyv i Blokhus


Mellem lørdag eftermiddag 4. maj og søndag eftermiddag 5. maj har der været en eller flere indbrudstyve forbi et sommerhus i Blokhus

Alt inventar i huset er blevet ødelagt. 

Tyvene kom ind ved at skrue et beslag til en hængelås af, hvorefter de kunne komme ind i huset. 

Udover at have ødelagt inventaret i huset, stjal de derudover fire havestole samt en gasflaske og et gasblus. 

Har du set noget i ovenstående tidsrum omkring Blokhus Strand? Så hører vi gerne fra dig på 114. 

 

Sur på sidespejle i Ålbæk


Også i Ålbæk var vandalerne forbi i weekenden 3 – 4. maj. 

Her var det en uskyldig Skoda, der fik ødelagt begge sidespejle, da den var parkeret på Engvej i byen. 

Har du set nogen se sig sur på sidespejle, så ring til Nordjyllands Politi på 114. 

 

Lommetyv på tanken


Fredag aften 4. maj var en kvinde forbi en tankstation på Aalborgvej i Hobro for at fylde benzin på sin bil. 

Hun tankede sin bil og puttede derefter sin telefon og dankort tilbage i lommen. Da hun kom hjem, var både telefon og dankort forsvundet fra hendes pung. 

Uden at hun har lagt mærke til noget, har en lommetyv formået at komme tæt nok på hende til at stjæle begge ting fra hendes lomme. 

Undgå lommetyven 

  • Hold pungen tæt på kroppen og undgå at have et større beløb i pungen.
  • Pas godt på din taske, når du går i byen. Læg den aldrig fra dig.
  • Pas godt på din taske og tegnebog, når du er ude at handle.   

Hærværk i Års


Mandag morgen 6. maj, da en beboer på Søndervang i Års kom ud til sin bil, kunne hun se, at der havde været en vandal forbi i løbet af weekenden. 

Alle fire døre var nemlig blevet ridset med en skarp genstand. Derudover var det højre baghjul blevet punkteret. 
På besøg i biblioteket udenfor åbningstid 
En enkelt harddisk var umiddelbart, hvad det kunne blive til for en indbrudstyv, da han lagde vejen forbi Støvring bibliotek i weekenden 4. – 6. maj. 

Tyven kom ind igennem et vindue. 

Det ser ud til, at tyven blot er sluppet af sted med en harddisken, der lå på et bord, men ellers er der ikke overblik over mulige koster. 

Designertyve i Løkken 


Søndag aften 5. maj var en indbrudstyv forbi et sommerhus på Harald Jensens Vej i Løkken. 

Tyven gik om til terrassedøren, som blev brækket op med et medbragt koben, hvorefter gerningsmanden havde fri adgang til stedet. 

Samtlige andre døre og vinduer var låst ved anmelders ankomst, hvorfor tyven både må være kommet ind og ud ad terrassedøren. 

Tyven stjal en PH6-lampe fra stedet. 

Ubudne gæster i garderoben


Søndag 5. maj smed en kvinde fra Frederikshavn sin jakke i garderoben i Vejgård Hallen i Vejgård. 

I jakken var både dankort, kontanter og forskellige personlige kort. 

Da hun kom ud til sin jakke ud på eftermiddagen, var pungen med kort og kontanter blevet stjålet. 

Sørg for at have dine værdigenstande på dig, hvis ikke garderoben kan låses. 

 

Lange fingre i bussen


En 17-årig mand var torsdag eftermiddag 2. maj med bus 2 imod Aalborg centrum. 

I hans venstre jakkelomme lå der en iPhone. 

Da han stod af bussen, var den dog ikke at finde. I et uopmærksomt øjeblik har en langfingeret tyv været forbi anmelder for at stjæle hans telefon fra jakkelommen. 

 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

13. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 11. juni til fredag den 13. juni 2025

Butikstyveri, indbrud, hund i varm bil, trafikal uopmærksomhed og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

10. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 06. juni til den 10. juni 2025

Indbrud fra en række personbiler, narkokørsel og indbrud. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

6. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 03. juni til den 06. juni 2025

Adskillige tilfælde af kontaktbedrageri, mindre ildebrande og tyverier. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.