Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

12. april 2019 12:19

Fra døgnrapporten: Blændet af solen, fuld trafikant og butikstyveri

Følgende er uddrag fra Nordjyllands Politis døgnrapport.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Blændet af morgensolen i Nibe


Fredag morgen 12. april kørte en 19-årig mand på Nyrupvej i Nibe. 

Umiddelbart efter en blød venstrekurve på vejen, blev han blændet af morgensolen, hvorfor han overså en modkørende lastbil med påmonteret anhænger. 

Det betød, at bilisten snittede sættevognen med bilen, hvor den venstre aksel blev rykket af. 

Heldigvis skete der ikke noget med hverken bilist eller chauffør. 

Husk solbrillerne! Det er ikke meget man kan se med missende øjne. 


Beruset kvinde i morgentrafikken 


Vagtcentralen modtog fredag morgen 12. april en anmeldelse om en fuld kvinde, der gik rundt på Hobrovej i Aalborg til meget gene for trafikken. 

En patrulje blev sendt af sted til adressen, hvor de fik en snak med kvinden. 

Hun var meget fuld, men vidste, hvor hun skulle hen, hvorfor betjentene fik kørt hende af sted. 

Tegnebogstyve i Aalborg


Torsdag eftermiddag 11. april skulle en kvinde med toget fra Aalborg imod København. Her så hun to mænd, der kiggede meget, da hun betalte med sit kort på 7/11. 

Mændene skulle også med toget, men forlod det igen inden det kørte imod København, hvorefter de løb væk fra stedet. 

Kvinden ringede straks til sin bank efter hændelsen, hvor de kunne fortælle, at der allerede var hævet 13.000kr. fra kvindens kort. 

Husk altid at være skeptisk ved andre personer, hvis de henvender sig. Derudover er det en god idé at dække med den anden hånd, når du indtaster din PIN-kode.  


Designertyv i Løkken


Mellem 7. og 11. april har en indbrudstyv været forbi et sommerhus i Løkken. 

Her har han været forbi soveværelsesvinduet, som er blevet brudt op med et ukendt værktøj, hvorefter tyven kunne komme ind i huset. 

Gerningsmanden har gennemgået hele huset fra værdier, hvor der er blevet stjålet Hans Wegner-spisebordstole og fjernsyn. 

Tænk over, hvad der kan ses igennem dine vinduer. En PH-lampe i vindueskarmen er som slik for indbrudstyven. 


Værktøjstyv i Brønderslev


3 sprøjter, forskelligt værktøj og materialer. 

Dét blev udbyttet for én eller flere indbrudstyve, da de lagde vejen forbi et værksted på Bredgade i Brønderslev mellem 11. og 12. april. 

Tyvene knuste ruden i indgangsdøren til værkstedet, hvorefter de havde fri adgang til rummet.

Højtaler stjålet i Aalborg


En ellers uskyldig B&O højtaler blev mellem 9. og 11. april stjålet fra en stue på Løkkegade i Aalborg. 

Umiddelbart er der ingen tegn på opbrud, hvorfor anmelder mente, at det måske var en af hans bofæller, der havde stjålet den. 

Butikstyv i Nørresundby 


En oksecuvette, en flaske tequila og en flaske Baileys var, hvad en butikstyv slap af sted med fra en butik på Viaduktvej i Nørresundby. 

Han forlod egentlig butikken med varerne uden at blive stoppet, men blev selvfølgelig fanget på overvågningen. 

D.10 april vendte han tilbage til butikken, hvor de ansatte i butikken tilbageholdt ham. 

Han blev sigtet for butikstyveri. 


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.