Fra døgnrapporten: indbrud i villa, færdselsuheld med narkopåvirket fører, narkopåvirket bilist, spirituskørsel, solouheld
Uddrag fra dagens døgnrapport
.jpg?h=2000&iar=0&w=3000&hash=E1B0B5737B1E1A1AB3065CC4044EC61F)
Foto: Rådet for Sikker Trafik
Indbrud i villa
Natten til torsdag kl. 0445 blev der konstateret indbrud i en villa på Sønderklit i Lønstrup. Gerningsmanden/mændene havde skaffet sig adgang til villaen ved at brække et vindue op i et badeværelse. Fra huset blev der stjålet en designerstol. Huset blev forladt via en kælderdør.Færdselsuheld med narkopåvirket fører
Onsdag eftermiddag skete der et færdselsuheld på Bispensgade i Hjørring. Under overhaling påkørte en bilist en modkørende part, der ved påkørslen blev skubbet tilbage i en et helt tredje køretøj. Det overhalende køretøj påkørte desuden en lastbil, der holdt parkeret på Bispensgade. Da politiet nåede frem kunne det konstateres, at føreren af det køretøj som skabte færdselsuheldet var påvirket af narko. Der blev desuden fundet en lille mængde kokain i bilen. Føreren blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve.Narkopåvirket bilist
Onsdag aften kl. 2122 blev en patrulje på Skolegade i Hadsund opmærksom på et køretøj. Patruljen fik standset køretøjet og det viste sig, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og måtte en tur forbi skadestuen for at få udtaget en blodprøve, der vil vise hvad han var påvirket af.Spirituskørsel
Onsdag kl. 1936 blev der standset et køretøj på Anneksvej i Alstrup ved Farsø. Det viste sig, at føreren af bilen var så påvirket af spiritus, at han ikke lovligt kunne køre bilen. Det kunne han i øvrigt ikke selv om, han ikke havde været påvirket af spiritus. Han var nemlig frakendt førerretten i forvejen. Han kan nu se frem til at blive straffet for begge forhold.Solouheld
Onsdag eftermiddag omkring kl. 1700 skete der et færdselsuheld på Sindalvej i Jerup. Føreren af køretøjet forsøgte at undvige et rådyr, der passerede vejen. Føreren kørte derved i grøften, og bilen væltede rundt. Hverken fører eller passager kom til skade ved uheldet.Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555