Fra døgnrapporten: indbrud i forretning i Års. Indbrud i bolig i Aalborg SV. Spiritusbilist anholdt i Fjerritslev.
Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 18.-19. februar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Foto: Rigspolitiet
Nordjyllands Politi – Efterlysning: Har du set denne Fiat?
Nordjyllands Politi søger personer, der har oplysninger om denne Fiat 500’s færden gennem de seneste 14 dage, idet den sættes i forbindelse med indbruds-kriminalitet. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 19. februar 2020
Nordjyllands Politi – Mistænkeligt dødsfald i Oue
Nordjyllands Politi modtog tirsdag den 18. februar 2020 kl. 06:35 en anmeldelse via 112 om en livløs mand på en adresse i Oue, 9500 Hobro.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 18. februar 2020
Års – forretning udsat for indbrud
En forretning blev udsat for indbrud i Års mellem søndag den 16. februar kl. 16:30 og tirsdag den 18. februar kl. 17:00. Indbrudstyven brød bagdøren til butikken op, hvorefter tyven sparkede en dør op indenfor butikken. Tyven gennemrodede derefter skuffer på stedet. Der er ikke overblik over de stjålne genstande endnu. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.
Har du set mistænkelig færden i Års? Kontakt politiet på 114.
Sådan gør du livet surt for indbrudstyven
Bo Trygt har udarbejdet to korte videoer, hvor de viser, hvor nemt det er at gøre livet surt for indbrudstyven. Den ene viser, hvordan man nemt monterer sikringsbeslag – den anden hvordan man sikrer glaslisterne med sikringsskruer.
Sådan monterer du nemt sikringsbeslag
Sådan sikrer du nemt glaslisterne med sikringsskruer
Aalborg SV – rude knust i hoveddøren ved indbrud i privat bolig
Mellem søndag den 16. februar kl. 19:34 og tirsdag den 18. februar kl. 14:42 blev en privat bolig udsat for indbrud i Aalborg SV. Tyven knuste ruden i hoveddøren til boligen, hvorfra man fik adgang til huset. Tyven gennemrodede derefter alle rum. Der er ikke overblik over de stjålne genstande endnu. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren.
Har du set mistænkelig færden i Aalborg SV? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Du får mulighed for at se, hvem i nabolaget, der er med i Nabohjælp.
Du kan arrangere Feriehjælp med betroede naboer.
Du kan skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
Du og dit nabolag kan koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil.
Du kan spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer.
Du får mærker til postkassen, så alle kan se, du er med.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app
Download i App Store
Download i Google Play
Fjerritslev – mand i 70´erne anholdt for spirituskørsel efter knallertstyrt
En mand i 70´erne blev anholdt for spirituskørsel på lille knallert i Fjerritslev tirsdag den 18. februar om aftenen. Manden kom kørende på sin knallert, da han skred ud i grøften. En forbipasserende blev opmærksom på manden. Den forbipasserende tilbageholdt manden og tilkaldte en ambulance. En patrulje ankom kort efter. Heldigvis kunne man konstatere, at manden var uden skader. En alkometertest viste dog, at manden var påvirket af alkohol. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel. Manden i 70´erne blev derefter kørt til skadestuen for udtagelse af blodprøve.
Hjælp os med at stoppe spirituskørsel
Læs hvordan på: sikkertrafik.dk/.../spirituskørsel
Følg os på: I Twitter @NjylPoliti I Facebook @NjylPoliti I
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555