Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

9. september 2020 12:04

Fra døgnrapporten: narkopåvirkede bilister anholdt. Musik dæmpet af patrulje. Færdselsuheld ved snæver vej.

NORDJYLLANDS POLITI: læs udvalgte hændelser og nyheder fra den 8. til den 9. september 2020. Uddraget udgives de fleste hverdage. Følg @NjylPoliti på Twitter og Facebook.

Døgnrapport

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk

 

Nordjyllands Politi – Narko beslaglagt i Brovst – tre personer sigtet


Efterforskere fra Nordjyllands Politi ransagede torsdag den 3. september 2020 en adresse i 9460 Brovst og beslaglagde i den forbindelse euforiserende stoffer. Tre personer blev sigtet i sagen.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk
 

Rigspolitiet – Rekordfå indbrud i sommerferien


Antallet af indbrud i sommerferien er faldet markant. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. Ifølge politiet har den særlige situation omkring covid-19 spillet en væsentlig rolle: Vi har ganske enkelt været mere hjemme. Men også et skærpet fokus fra politiet på indbrud og et tæt samarbejde med borgere via Nabohjælp har gjort en forskel.
Læs mere i nyhedsopslaget på politi.dk

Frederikshavn – færdselsuheld ved snæver vej


På Gl. Skagensvej i Frederikshavn skete et færdselsuheld mellem to personbiler tirsdag den 8. september om aftenen.

Part 1, en 66-årig fører, kom kørende ad Gl. Skagensvej på vej mod en indsnævring af vejen, hvor der kun kan passere en bil ad gangen. På samme tid forsøgte part 2, en 19-årig fører, at passere indsnævringen i modsat retning.

Derfor skete et sammenstød mellem de to biler i indsnævringen med materiel skade til følge på begge køretøjer. Heldigvis kom ingen personer til skade i forbindelse med uheldet.

Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:

  • Du taler i telefon eller læser/skriver SMS
  • Du indstiller GPS eller radio
  • Du samler ting op fra gulv eller handskerum
  • Du spiser eller drikker
  • Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
  • Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset

Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Læs mere på sikkertrafik.dk

Nørresundby – musik til gene dæmpet af patrulje


”Der er høj musik fra stedet”, lød anmeldelsen onsdag den 9. september ved 02-tiden.

En borger på en adresse i Nørresundby spillede efter sigende høj musik til gene for naboerne, hvorfor Nordjyllands Politi sendte en patrulje til stedet for at tage en snak med vedkommende.

Kort efter ankom patruljen til adressen, hvor de fik kontakt til borgeren, som lyttede til høj musik. Efter en fornuftig dialog udviste vedkommende forståelse for, at musikken var til gene for naboerne, hvorefter man skruede ned.

Der faldt derefter ro på i området.

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.

Er du selv udsat for musik til gene? 

Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Men virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 1-1-4. Servicecenteret er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Tylstrup – kokain- og cannabispåvirket bilist anholdt


På Hirtshalsmotorvejen i nærheden af Tylstrup standsede politiet en personbil til kontrol tirsdag den 8. september om eftermiddagen.

Betjentene henvendte sig til føreren af bilen, som viste sig at være en 27-årig mand. Adspurgt om at vise sit kørekort fortalte manden, at hans førerret var blevet inddraget i en tidligere hændelse. Betjentene observerede desuden, at manden havde små pupiller, hvorfor de fik mistanke til påvirket kørsel.

Og ganske rigtigt: en narkometertest viste, at manden tilsyneladende var påvirket af kokain og cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 27-årige mand for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer samt kørsel uden gældende førerret.

Patruljen kørte derefter manden til sygehuset for at udtage en blodprøve som bevismateriale i sagen.

I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken

Nulgrænsen gælder for bl.a.:
Amfetamin (speed).
Kokain.
Cannabis (hash, marihuana, pot).
LSD.
Ecstasy.
Heroin.
Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin.
Khat.
Poppers (amylnitrit).
GHB (fantasy).
Morfin.
Metadon.
Benzodiazepiner, der ikke er på recept.

Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.
Læs mere på sikkertrafik.dk

Aars – narkopåvirket bilist anholdt


Kørsel i narkopåvirket tilstand ؘ– dét blev en 39-årig kvinde sigtet og anholdt for ud for Aars tirsdag den 8. september sent om aftenen.

En patrulje kom kørende ad Kærvej ud for Aars, da de lagde mærke til en personbil foran dem.

Her besluttede betjentene sig for at udføre kontrol med bilens fører.

Ved mødet med føreren, som viste sig at være en 39-årige kvinde, fattede betjentene mistanke til påvirket kørsel. Derfor instruerede man hende i at deltage i en narkometertest.

Og testen gav udslag: bilisten var tilsyneladende påvirket af euforiserende stoffer.

Efter anholdelsen kørte politiet bilisten til skadestuen med henblik på at udtage en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

17. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. april til den 17. april 2024

Flere indbrud og episoder med narko- og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.