Fra døgnrapporten: spiritusbilist kørte henover rundkørsel. Påvirkede bilister anholdt. Indbrud i Saltum & Hadsund.
Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 20.-23. marts 2020. Følg os på Twitter, Facebook og Instagram.

Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet – Rigspolitichef: Hold nu afstand til hinanden
Der er desværre stadig for mange danskere, der ikke tager situationen tilstrækkeligt alvorligt og samler sig på små områder. Det øger smittespredningen af coronavirus, og det skal stoppes. Politiet er klar til at håndhæve reglerne mere håndfast, hvis det bliver nødvendigt.
Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 20. marts
Rigspolitiet – Coronavirus/covid-19 i Danmark
Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.
Klik her for at læse mere på politi.dk
Nordjyllands Politi – Alt roligt på gader og stræder i hele Nordjylland – bødeblokken blevet i lommen
Siden den 18. marts har vi været ekstra til stede i politikredsen. Det skyldes de nye regler, som betyder, at bl.a. restauranter, beværtninger, frisører og flere butikker skal holde lukket – og at man ikke offentligt må forsamle sig i grupper på 10 eller flere. Formålet er at forhindre yderligere smittespredning i samfundet.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 19. marts
Hobro – spiritusbilist involveret i færdselsuheld
En spiritusbilist var involveret i et færdselsuheld i Hobro lørdag den 21. marts om aftenen. Bilisten, en 67-årig mand, kom kørende ad Randersvej mod syd, da han overså en rundkørsel og derfor fortsatte henover rundkørslen med ca. 90-100 km/t. Som resultat heraf kørte manden i grøften på hjørnet af rundkørslen.
En beredskabspatrulje blev sendt til stedet. Patruljen kunne heldigvis konstatere, at manden var uskadt til trods for, at bilen havde modtaget mindre materielle skader. Manden blev derefter instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørsel uden at udvise agtpågivenhed.
Hvornår må du køre bil efter at have drukket alkohol?
Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke speede processen op.
Her kan du læse et eksempel på forbrændingstider. Vi anbefaler, at du maksimalt drikker én genstand, hvis du skal køre hjem. Vælger du fx at feste igennem, anbefaler vi, at du tidligst kører bil igen om eftermiddagen næste dag.
Lad os regne på det: Vi antager, at du er en mand på 80 kg. Du er til fest og drikker:
Velkomstdrink: 1 genstand.
Forret: 2 genstande.
Hovedret: 3 genstande.
Dessert: 1 genstand.
Kaffe: 1 genstand.
Efter middagen og frem til natmad: 6 genstande.
I alt: 14 genstande.
Forbrændingen går først rigtigt i gang efter ca. 45 minutter. Herefter forbrænder du ca. 1 genstand for hver time og 15 minutter. Det betyder, at du fra kl. 19.45 til 03.00 (7,25 timer) forbrænder 5,8 genstande (7,25:1,25=5,8).
Kl. 8.00 næste morgen henter du rundstykker. Der er nu gået yderligere 5 timer, og du har forbrændt 4 genstande mere (5:1,25=4).
I alt har du altså forbrændt 9,8 genstande (5,8+4) kl. 8 om morgenen. Det svarer til, at du stadig har en promille på 0,93.
Læs mere om spirituskørsel her: sikkertrafik.dk/.../stop-spritkørsel
Blokhus – spiritusbilist anholdt
En 20-årig mand blev anholdt for spirituskørsel fredag den 20. marts kl. 19:16 i Blokhus. Manden kom kørende ad Aalborgvej, da en patrulje standsede ham til et rutinetjek. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5.
Hjælp os med at stoppe spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bilnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
-
Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Saltum – indbrud i fritidshus
En buskrydder, en vaskemaskine, en tørretumbler og diverse former for værktøj – dét blev stjålet ved indbrud i et fritidshus i Saltum. Indbruddet fandt sted mellem onsdag den 12. februar kl. 18:00 og torsdag den 19. marts kl. 20:45. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde hoveddøren til en garage op med et koben. En dør til selve huset blev forsøgt opbrudt, men dette mislykkedes, hvorfor tyven kun befandt sig i garagen. Tyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til garagen.
Har du set mistænkelig færden i Saltum? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hadsund – to fladskærms-TV stjålet ved indbrud
Et fritidshus på Vidjeparken i Hadsund blev udsat for indbrud mellem torsdag den 19. marts kl. 15:00 og søndag den 22. marts kl. 13:15. To fladskærms-TV blev stjålet. Tyven fik adgang til huset ved at bryde et vindue op med et ukendt værktøj. Alle skabe blev åbnet og gennemrodet. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren til huset.
Har du set mistænkelig færden på Vidjeparken i Hadsund? Kontakt politiet på 114.
Aalborg – narkobilist anholdt
Fredag den 20. marts kl. 19:19 blev en 27-årig bilist standset til et rutinetjek i Aalborg. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev den 27-årige mand instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Derfor blev han sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Hirtshals – cannabispåvirket bilist anholdt
En 20-årig mand blev sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag den 21. marts kl. 00:36. Manden blev standset af en patrulje til et rutinetjek i Hirtshals. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at manden førte personbil selvom, at han testede positiv for cannabis.
Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker
– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.
Politi.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
Få overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.
Nabohjælp - fordi rare mennesker virker bedst
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
SikkerTrafik.dk – Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik forebygger trafikulykker ved at påvirke viden, holdning og adfærd ved hjælp af undervisning, rådgivning og kampagner.
Følg Nordjyllands Politi på:
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555