Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

30. oktober 2019 15:13

Fra døgnrapporten: mand anholdt for brud på lov om stoffer i Aalborg, spritbilist anholdt i Blokhus, færdselsuheld i Nørresundby, indbrud i Aars, Hjørring, Aalborg & Ranum

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 29.-30. oktober 2019. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Aalborg C – mand i 40'erne anholdt for brud på lov om stoffer


Tirsdag den 29. oktober kl. 13:50 kom en patrulje kørende ad Boulevarden i Aalborg C i sydlig retning, da de bemærkede en mand i 40'erne, som cyklede mod Christiansgades vestlige ende. Da manden fik øje på patruljen, fortsatte han ad Christiansgade med høj hastighed på sin cykel, mens han kiggede i patruljens retning.

Patruljen gik derefter til fods gennem Christiansgade via en baggård, og ved passagen i retning mod Prinsensgade i Christiansgades vestlige ende mødte de manden i 40'erne. Da manden fik øje på patruljen satte han pludseligt i løb i retning mod Prinsensgade. En af patruljebetjentene satte i løb efter ham, da det tydeligvis var mistænkelig adfærd. Manden smed en række genstande pakket ind i sølvpapir fra sig, mens han løb væk. Patruljebetjenten indhentede ham hurtigt og fastholdte manden.

Sølvpapirs genstandene, som manden smed fra sig, viste sig at indeholde i alt 12 kugler med hash. En visitation af manden viste, at han havde endnu 18 kugler indeholdende hash på sig. I alt havde manden 140 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet og anholdt for brud på lov om euforiserende stoffer.

På baggrund af fundene vurderede patruljen, at der var grundlag for at foretage en ransagning af den sigtedes hjemadresse. Manden tilkendegav allerede før ransagningen, at der var lidt hash og skunk på bopælen. Ved ransagning af bopælen fandt patruljen i alt 28,6 gram hash og 79,35 gram skunk. Manden indrømmede, at han var ejermanden af de fundne stoffer.

 

Aars – smykker stjålet ved indbrud i privat bolig


Mellem lørdag den 26. oktober kl. 18:00 og tirsdag den 29. oktober kl. 17:45 blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete på Ansgarsvej i Aars. Indbrudstyven brød et kældervindue op, hvorfra han/hun fik adgang til resten af huset. Der var tydelige tegn på færden i alle husets rum. Blandt de stjålne genstande var en række smykker. Tyven forlod gerningsstedet gennem en kælderdør.

 

Har du set mistænkelig færden på Ansgarsvej i Aars? Kontakt politiet på 114.

 

Hjørring – vindue brudt op til privat bolig ved indbrud


Mellem søndag den 27. oktober kl. 10:00 og tirsdag den 29. oktober kl. 10:00 blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete på Baldersvej i Hjørring. Indbrudstyven brød et vindue op med et koben, hvorfra de fik adgang til resten af huset. Hele huset blev formentlig gennemsøgt, da alle skuffer var åbnet og gennemrodet. Intet er meldt stjålet på nuværende tidspunkt. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.

 

Har du set mistænkelig færden på Baldersvej i Hjørring? Kontakt politiet på 114.

 

Aalborg C – indbrud i bar

Mellem mandag den 28. oktober kl. 15:00 og tirsdag den 29. oktober kl. 14:20 blev en bar udsat for indbrud. Det skete i Aalborg C. Indbrudstyven brød et vindue op på en hoveddør med et koben, hvorfra de fik adgang til baren. Intet er på nuværende tidspunkt meldt stjålet. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren.

 

Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.

 

Ranum – indbrud i varelager


Mellem mandag den 28. oktober kl. 19:15 og tirsdag den 29. oktober kl. 06:15 blev et lager udsat for indbrud på Vestergade i Ranum. Indbrudstyven brød en metaldør til lageret åben ved udbore låsen i døren. Herfra fik tyven adgang til lageret, hvor der var tydelige spor af færden. Blandt de stjålne genstande var 89 kartoner cigaretter. Indbrudstyven forlod gerningsstedet gennem metaldøren.

 

Har du set mistænkelig færden på Vestergade i Ranum? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i din virksomhed - erhvervsnabohjælp

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. 

  • Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder
  • Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området• Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden
  • Inddrag alle medarbejdere i jeres virksomheder, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser – også hos naboen
  • Orienter medarbejderne om, hvordan de videregiver oplysninger om mistænkelig adfærd
  • Understreg vigtigheden af jeres samarbejdet, og fortæl, hvorfor erhvervsnabohjælp har en gavnlig effekt. 

Læs mere på: dkr.dk/.../erhvervsnabohjælp/

Nabohjælp for private kan også forebygge indbrud i hjemmet. Læs mere på: dkr.dk/.../nabohjælp/

Blokhus – 46-årig mand anholdt for spritkørsel


Tirsdag den 29. oktober kl. 18:14 blev en personbil standset til et rutinetjek. Det skete på Strandvejen i Blokhus. Ved henvendelse til føreren af bilen, en 46-årig mand, fattede patruljen mistanke til, at han var påvirket af spiritus. Manden blev derfor instrueret i at deltage i en alkometertest, hvilket han gjorde frivilligt. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

Nørresundby – 20-årig mand kolliderede med lastbilanhænger i færdselsuheld


På Korsagervej i Nørresundby var en 20-årig mand del af et færdselsuheld. Manden kørte i sin personbil ned ad Lerumbakken, hvor han overså en parkeret lastbils anhænger fordi, han fik solen i øjnene. Han kørte derfor ind i anhængeren bagfra med ca. 50 km/t. Manden nåede heldigvis at sænke sin hastighed inden kollisionen. Hans hurtige reaktionsevne har uden tvivl bidraget til, at der udelukkende var materielle skader i uheldet, da ingen personer led skade. Ejeren af lastbil anhængeren blev telefonisk kontaktet efterfølgende og foreholdt sagen.


Følg os på Twitter og Facebook.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

9. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 7. april til den 9. april 2025

Indbrud, spiritus- og narkokørsel og kontaktbedragere anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.