Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

30. april 2025 10:32

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

 

Læs mere her.

 

 

Spritbilist i drive-in

Mandag ved middagstid modtog vagtcentralen en anmeldelse fra personalet på en fastfoodrestaurant på Hjørringvej i Frederikshavn, som havde observeret en kunde i drive-in, som de mistænkte var påvirket af spiritus.

 

Politiet rykkede med det samme ud til stedet og standsede bilisten, som patruljen også vurderede var påvirket alkohol. Han fik foretaget en narkotest, der viste en promille, der var højere end den tilladte på 0,5.

 

Derfor blev han sigtet for spirituskørsel og anholdt.

 

Hvad sker der med kroppen, når du drikker alkohol? Og hvad er straffen for at køre spritkørsel? Vælg promille og køretøj og få svar her.

 

 

Bilist sigtet for fire forhold

En patrulje standsede helt rutinemæssigt en bil, der kom kørende ad Nordre Ringvej i Hobro mandag aften.

 

Da patruljen henvendte sig til bilisten, fortalte han – en 35-årig mand – med det samme, at han ikke havde noget kørekort længere, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret.  Patruljen slog derefter bilen op og kunne se, at den ikke tilhørte manden.

 

Da han blev spurgt, hvem han havde lånt bilen af, forklarede han, at han havde stjålet den fra et værksted, der lå tæt på hans adresse. Han kendte derfor ikke bilens ejer.

 

Den 35-årige fortalte også, at han var påvirket af ecstasy, og derfor blev han anholdt, så han kunne få taget en blodprøve, der skulle dokumentere påvirkningen. Politiet fandt derefter en ecstasypille og fire buprenorphin i bilen.

 

Han blev derfor også sigtet jf. lovgivningen om euforiserende stoffer og for tyveriet af bilen.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Tørstig butikstyv opdaget

En medarbejder fra et supermarked på Østerbro i Aalborg tog en butikstyv på fersk gerning onsdag aften.

 

Tyven havde forsøgt at stjæle to flasker vin og en pakke rugbrød, men da hun forlod butikken, blev hun opdaget.

 

Politiet kørte ud til stedet og sigtede kvinden for butikstyveri.

 

 

Fuld kvinde anholdt

Tirsdag aften anholdt og sigtede politiet en kvinde jf. ordensbekendtgørelsen. Kvinden nægtede at forlade Kattesundet i Aalborg og fulgte ikke politiets anvisninger. Hun var ophidset, højrøstet og truende i sin adfærd, og derfor blev hun anholdt for at forhindre yderligere uorden.

 

Hun tilbragte derefter natten i detentionen.

 

  

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

28. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 23. april til den 28. april 2025

Mand udsat for vold, dom om forurening, butikstyveri, narko- og spirituskørsel, indbrud og sigtelse jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.