Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

16. maj 2025 15:01

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapport 13. - 15. maj 2025

Indbrud, tyveri, spritkørsel, m.m. Læs uddrag af politikredsens rapporter den 13. – 15. maj 2025.

Indbrud i forretninger

En butik på Danmarksgade i Frederikshavn havde indbrud natten mellem 13. og 14. maj. Fra stedet blev stjålet diverse effekter fra butikslokalet. Spor sikret på stedet af patruljen kaldt frem.

 

I omtrent samme tidsrum var der ligeledes indbrud i en butik på Søndergade i Frederikshavn. Herfra er der blevet stjålet et mindre kontantbeløb. Patruljen sikrede spor på stedet.

 

Begge steder var man kommet ind ved at bryde et vindue op.

 

Butikstyveri

En mand blev onsdag 14. maj af en beredskabspatrulje disponeret til stedet sigtet for at have begået butikstyveri mod et supermarked beliggende på John F. Kennedys Plads i Aalborg. Der var blevet stjålet effekter for et mindre kontantbeløb.

 

Spirituskørsel

I forbindelse med et færdselsuheld uden personskade den 15. maj ved fire-tiden om morgenen kunne politiets patrulje, der kom til stedet, efterfølgende konstatere, at den ene part i færdselsuheldet var påvirket af spiritus over den tilladte grænse. Uheldet skete omkring Voersaa. En blodprøve skal nu fastslå den præcise promille.

 

 

Indbrud i skur

Tidligere i ugen blev et indbrud i et skur ved et sommerhus i Trend anmeldt. Der sås opbrudsmærker i dør og karm, og der er fra skuret blevet stjålet diverse effekter så som maling, drikkevarer og værktøj.

 

Forholdet er formentlig begået mellem 6. og 7. maj 2025.


Bortvist

Tirsdag eftermiddag blev en formentlig beruset person bortvist fra toget på stationen i Aalborg. Det stod en tilkaldt patrulje for. Det var en medarbejder fra DSB, der havde rettet henvendelse til politiet.

 

Senere samme eftermiddag, i Frederikshavn, blev en patrulje kaldt ud til en adresse i byen: Der lå en person i opgang som ikke umiddelbart kunne tage vare på sig selv. Patruljen hjalp personen hjem. Intet yderligere for politiet.

 

 

Forsøg på indbrud

Fra en privat institution på Østergade i i Nørresundby blev der tirsdag afmeldt, at de havde været ubudne gæster på spil.

 

En rude var knust med ukendt stykke værktøj, men der var ikke umiddelbart blevet stjålet noget, ligesom der ikke sås færden inde på adressen.

 

Spritkørsel

En bilist blev sent tirsdag aften bragt til standsning af en patrulje. Det skete på Roldvej omkring Nørager. Føreren var, viste testen, påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer, ligesom pågældende var frakendt førerretten. Pågældende blev sigtet og anholdt.

 

Indbrud i villa

En villa beliggende i Brønderslev havde mellem 14. og 15. maj indbrud. Fra stedet stjålet medicin.

 

Formentlig er man kommet ind via et vindue.

 

Indbrud på byggeplads

Mellem 14. og 15. maj indbrud i skurvogn på byggeplads i Gistrup. Stjålet diverse værktøj fra stedet.

 

Indbrud i kælderrum

Mellem 8. og 15 maj stjålet fortrinsvis vand, vin og øl fra kælderrum på Vingårdsgade i Aalborg. Døren til kælderrummet, der var sikret, var rykket op for at skaffe sig adgang til effekterne.

 

Spritkørsel

En bilist blev torsdag eftermiddag, 15. maj, standset af patrulje. Standsningen skete på Thisted Landevej omkring Aabybro. Bilisten havde, viste testen, en promille på over det tilladte. Anholdt med henblik på blodprøveudtagning – den fastslår endelig promille.

 

Butikstyveri

3 personer blev af tilkaldt patrulje sigtet for butikstyveri mod en butik beliggende på Bispensgade i Aalborg. Tyveriet skete torsdag 15. maj om eftermiddagen. Der var stjålet varer for et mindre kontantbeløb.

 

Ordensbekendtgørelsen

En person optrådte aggressivt på Banegården i Hjørring. Forholdet skete 15. maj om aftenen kl. cirka 18.30. En tilkaldt patrulje anholdt personen, der blev indbragt til detentionen.

 

Musik til ulempe

En patrulje rykkede sent torsdag aften, d. 15. maj, ud til en sag om musik til ulempe. Det var på Hjørringvej i Brønderslev. Patruljen fik, via dialog på stedet, foranstaltet, at musikken blev stoppet. Intet videre for politiet.

 

Samme aften, kort efter midnat d. 16 maj, fik en anden patrulje via en formaning foranstaltet, at der blev skruet ned for larmende musik. Det skete på en adresse i det centrale Aalborg,

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

13. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april til den 13. maj 2025

Flere tilfælde af spirituskørsel og droneproblemer. Elknallerter stjålet og forsøg på svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

28. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 23. april til den 28. april 2025

Mand udsat for vold, dom om forurening, butikstyveri, narko- og spirituskørsel, indbrud og sigtelse jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.