Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

27. december 2022 11:33

Hjælp politiet: Genkender du formodet voldsmand?

Nordjyllands Politi modtog den 26. november 2022 en anmeldelse om en alvorlig voldsepisode, der var sket samme dag, kl. 20.58, på gågaden på Adelgade i Hobro. Politiet offentliggør nu billeder af den formodede gerningsmand. Ring 114, hvis du har oplysninger i sagen. ***Opdatering. Den pågældende mistænkte mand er nu blevet identificeret. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen, og vi henstiller, at man fjerner billeder af den misænkte. Efterforskningen af sagen fortsætter.***

Efterlysning

Den pågældende aften kom offeret, en 57-årig mand, gående ad Adelgade i retning mod nord: 

Og da han passerede to yngre mænd, som også befandt sig i gågaden, tildelte den ene af de yngre mænd den 57-årige et slag i ansigtet. Herved blev det 57-årige offer slået til jorden, og han pådrog sig i den forbindelse flere alvorlige skader i ansigtet. 

Det oplyser lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Mikkel Brügmann, der tilføjer, at politiets ny-opsatte tryghedskameraer fangede voldsepisoden, og derfor har politiet billeder af den formodede gerningsmand. 
 
”Siden vi modtog anmeldelsen har vi efterforsket i sagen med henblik på at afdække hele hændelsesforløbet og identificere den formodede gerningsmand. Indtil videre, desværre, uden held. Og det er derfor, at vi nu går i offentligheden med billederne af ham – i håb om at der er nogle borgere, der genkender den mistænkte i sagen.”  

 

Oplysninger til 114 

Ud fra de afhøringer, der allerede er foretaget i forbindelse med efterforskningen af sagen, samt den tilgængelige overvågning, så er det politiets opfattelse, at de to parter ikke havde noget med hinanden at gøre forud for voldsepisoden, og at det derfor virker ret umotiveret.

”Vi ser med stor alvor på sagen: Vold er helt uacceptabel, så vi skal naturligvis have den mistænkte identificeret, således at han kan blive afhørt til sagen og stillet regnskab for sine handlinger, hvis vi fortsat vurderer, at han har overtrådt straffeloven,” lyder det fra politikommissæren, der igen opfordrer til, at alle oplysninger om identiteten på den efterlyste mand – eller andre oplysninger til sagen – kan gives til politiet ved at ringe 114.

”Ring hellere end gang for meget end en for lidt,” understreger Mikkel Brügmann. 

Offeret blev efter behandling på sygehuset udskrevet. 

 

 [billeder fjernet]

 

 

 

Pressens kontaktperson:

* Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5154 9858
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. maj 2025

Nordjyllands Politi

Efter røveri i Hjørring: Hvem er denne mand?

Nordjyllands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at fastlægge identiteten på den mand, der tirsdag den 6. maj kl. 02.03 begik røveri mod en tankstation i Hjørring. Manden var iført en karakteristisk hættetrøje med teksten "Spongebob" på brystet. Har man oplysninger i sagen, skal man ringe til politiet på tlf. 114.

1. maj 2025

Nordjyllands Politi

Ukendt gerningsmand efterlyses i voldssag fra Brønderslev

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ukendt gerningsmand, der har begået vold i forbindelse med et værtshusbesøg i Brønderslev, natten til den 2. februar 2025. ***Den mistænkte i sagen er blevet identificeret. Efterlysningen aflyses derfor. Vi takker for offentlghedens hjælp i sagen***

24. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand udsat for vold: Hvem er disse to personer?

Nordjyllands Politi efterlyser to personer, en ung mand og en ung kvinde, som mistænkes for at have begået vold mod en 24-årig ung mand i Jomfru Ane Gade, Aalborg, søndag den 9. marts. Kan man identificere de formodede gerningspersoner, bedes man ringe til politiet på tlf. 114.