Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

1. maj 2025 11:16

Ukendt gerningsmand efterlyses i voldssag fra Brønderslev

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ukendt gerningsmand, der har begået vold i forbindelse med et værtshusbesøg i Brønderslev, natten til den 2. februar 2025. ***Den mistænkte i sagen er blevet identificeret. Efterlysningen aflyses derfor. Vi takker for offentlghedens hjælp i sagen***

Natten til søndag den 2. februar 2025, omkring klokken kl. 04:00, blev en ung mand udsat for vold af flere personer ud for værtshuset Borgerstuen, der er beliggende på Nørregade i Brønderslev. 

En af de formodede gerningsmænd er allerede sigtet i sagen. Denne person mødtes forurettede med på værtshuset, da der opstod tumult. 

Forurettede løb mod udgangen, hvor 3-4 personer fulgte direkte efter ham. Kort efter fulgte endnu flere med ud, formentlig for at se hvad der skete. 

”Uden for værtshuset bliver der udvekslet både knytnæveslag og spark, ligesom forurettede bliver trampet på. Vi offentliggør nu billede af endnu en mistænkt, i håb om at vi kan finde frem til, hvem manden er,” siger politikommissær Philip Rødkjær Larsen fra Nordjyllands Politi.

Politikommissæren tilføjer: ”Vi er også interesserede i at høre fra andre vidner, som måtte have været til stede ud for Borgerstuen på gerningstidspunktet.”

 

Signalement

(signalement fjernet) 

(fotos fjernet) 

Hvis du har informationer om den mistænkte eller i øvrigt kender til sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes døgnet rundt på telefon 114.

 

 

Pressens kontakt

Politikommissær Philip Rødkjær Larsen, Nordjyllands Politi: 4019 2351
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Mand savnes

**Aflyst. Den efterlyste er blevet fundet afgået ved døden. De pårørende er underrettet** Nordjyllands Politi leder efter [navn fjernet] på 71 år, der har været væk siden tirsdag sidst på eftermiddagen, hvor han forlod Sygehus Nord i Aalborg. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har set ham.

9. maj 2025

Nordjyllands Politi

Efter røveri i Hjørring: Hvem er denne mand?

Nordjyllands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at fastlægge identiteten på den mand, der tirsdag den 6. maj kl. 02.03 begik røveri mod en tankstation i Hjørring. Manden var iført en karakteristisk hættetrøje med teksten "Spongebob" på brystet. Har man oplysninger i sagen, skal man ringe til politiet på tlf. 114.

24. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand udsat for vold: Hvem er disse to personer?

Nordjyllands Politi efterlyser to personer, en ung mand og en ung kvinde, som mistænkes for at have begået vold mod en 24-årig ung mand i Jomfru Ane Gade, Aalborg, søndag den 9. marts. Kan man identificere de formodede gerningspersoner, bedes man ringe til politiet på tlf. 114.