Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

1. maj 2024 12:37

Mange knallerter taget i kontrol

I tirsdags, den 30. april 2024, foretog Nordjyllands Politi – sammen med Østjyllands Politi – en kontrolindsats omkring Mariager Fjord. Det væsentligste resultat var, at 17 konstruktivt ændrede knallerter blev taget og kontrolleret af betjentene, der udførte kontrollen.

Det oplyser lederen af Operativ Færdsel, fg. politikommissær ved Operativ Færdsel, Hjalte Helbo, der tilføjer, at kontrollens primære formål netop var at slå til mod meget generende knallertkørsel.  

”Vi får jævnligt henvendelser ind fra borgerne, der er voldsomt generet af larmende eller farlig knallertkørsel. De henvendelser tager vi alvorligt; og de indgår i vores overvejelser, når vi planlægger vores færdselskontroller Derfor er jeg også tilfreds med, at tirsdagens kontrol resulterede i, at vi fik taget i alt 17 konstruktivt ændrede knallerter,” siger fg. politikommissær Hjalte Helbo. 

Ud over de 17 konstruktivt ændrede knallerter så skrev de kontrollerende betjente fra Nordjyllands Politi følgende sager: 
4 sager om andre færdselsovertrædelser 
3 sager om manglende ansvarsforsikring 
2 sager om hastighedsovertrædelse 
3 sager om manglende køretøj, heraf 2 til knallert. 
2 sager om kørsel i frakendelsestiden 
7 sager om brug af håndholdt mobiltelefon 
2 sager om påvirkning af narko
1 sag om overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen 
3 sager om manglende brug af sele 
2 sager om spirituskørsel 
2 sager om løbehjul uden brug af hjelm 

Hjalte Helbo bebuder, at der vil komme flere kontroller i den kommende tid.

 

Også med fokus på knallerter.

”Resultatet af vores kontrol viser klart, at der er et behov for, at vi foretager disse kontroller. Af hensyn til færdselssikkerheden. Det er derfor, at vi rykker ud. Trafikken skal være et trygt og sikkert sted at færdes. For alle,” siger den fg. politikommissær, der dog ikke – af princip –   
vil udtale sig om, hvor og hvornår politiets færdselsbetjente igen tager på en lignende kontrol. 

”Men vi kommer på gaden igen. Snart.”


Pressens kontaktperson: 

Hjalte Helbo, fg. politikommissær, Nordjyllands Politi, 5183 9456

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.