Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

4. februar 2021 12:03

Vi søger vidner til alvorlig færdselsulykke i Aalborg Øst – så du noget, så ring 114

I forgårs, 2. februar 2021 kl. 17.41, skete en alvorlig færdselsulykke i krydset Budumvej og Vilsundvej i Aalborg Øst, hvor en 24-årig bilist kørte ind i siden på en anden bil, hvori der sad en 25-årig kvinde, der kom alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Den 24-årige mand flygtede efterfølgende til fods fra stedet, men han blev anholdt senere. Og bilisten blev i går ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger, mens efterforskningen af omstændighederne omkring ulykken pågår stadig. 

"Og derfor søger vi nu vidner, der kan bidrage til at belyse forløbet før, under og efter ulykken," siger lederen af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam, der opfordrer borgere, der var i området omkring ulykkestidspunktet og har set noget til at rette henvendelse til politiet på 114.  

"Særligt søger vi vidner, der har set den hvide nyere BMW, som den 24-årige kørte i – især på strækningen fra Scoresbysundvej mod øst ad Universitetsboulevarden og derefter mod nord ad Budumvej til uheldsstedet i krydset med Vildsundvej,” siger politikommissær Kenneth Rodam

Henvendelser skal gå til politiet på telefon 114. 

 

Pressens kontaktperson

* Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4026 6195
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Indbrudstyv sigtet for flere forhold

Sent tirsdag aften den 7. oktober 2025 blev en indbrudstyv anholdt af en hundepatrulje fra Nordjyllands Politi. Tyven er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for seks indbrud samt forsøg på indbrud.

8. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Straksdom: 8 måneders fængsel til 45-årig falsk bankbud

Mandag den 6. oktober 2025 modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser om et falsk bankbud, der var aktiv i Aalborg. Efter en kort, men intensiv efterforskning blev en 45-årig mand fra Aalborg hurtigt anholdt. Dagen efter, tirsdag kl. 14.00, blev han fremstillet i grundlovsforhør og idømt en straf på 8 måneders fængsel til direkte afsoning.

25. september 2025

Nordjyllands Politi

Indsats mod uidentificerede droner over Aalborg Lufthavn afsluttet

De uidentificerede droner som blev observeret i det nordjyske, befinder sig ikke længere over luftrummet ved Aalborg Lufthavn. En intens efterforskning er gået i gang, og politiet beder alle med oplysninger i sagen henvende sig på telefon 114.