Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

8. september 2023 12:07

Talrige forseelser til færdselsaktion i Aalborg

Torsdag den 7. september 2023 afholdte Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi en færdselsaktion i Aalborg. Det blev til i alt 85 sigtelser mod 78 personer.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Til aktionen koncentrerede færdselspolitiet sig om morgen- og eftermiddagstrafikken på henholdsvis Hobrovej og Østre Alle i Aalborg. Der var ligeledes betjente tilstede i gågaderne og Reberbansgade, hvor der blandt andet blev kontrolleret cykler.
 
Det oplyser den ansvarlige for aktionen, politikommissær Jess Falberg Nielsen, der siger: 

”Sammensætningen af indsatsen er sket på baggrund af tips fra borgere, som har anvendt tip-funktionen på politiets hjemmeside. Særligt cykler og knallerter i gågaderne er et problem, der fylder meget for mange.”
 

Bred vifte af forseelser

Både biler, cykler, knallerter og el-løbehjul blev tjekket til torsdagens indsats. Med til aktionen var også en bilinspektør, som er skarp til at spotte konstruktive ændringer på køretøjer. Her fandt man blandt andet en ulovlig undervogn, samt ulovlige udstødningsrør.

Ud over de fysiske skavanker og mangler på køretøjer, blev der også stoppet cyklister og knallerter i gågaden, på fortov og på vej i modsat køreretning. En anden genganger var kørsel på el-løbehjul uden den lovpligtige hjelm, samt overkørsel for rødt.

Forseelserne fordelte sig ifølge politiets opgørelse af kontrollen således:   
 
44 sigtelser mod cyklister, el-løbehjul og knallerter
15 fejl og mangler for biler og motorcykler
2 kørsel uden førerret
3 kørsel i frakendelsestiden
21 andre mindre forseelser. 
 
Blandt de mindre forseelser var fejl som tildækket bagerste nummerplade , revne i synsfeltet, nedslidte dæk og lignende. 

  

Sæsonskifte på vej – er du klar?

Politikommissæren er ærgerlig over det høje antal sigtelser.  

”Det her handler om sikkerhed på vejene” siger Jess Falberg Nielsen og fortsætter: 
”Nu går vi ind i efteråret og det er en god anledning til lige at kaste et ekstra – kærligt og kritisk – blik på både sit køretøj og sine vaner i trafikken. Er dækkene nedslidte? Er der revner i ruderne? Er der lys og reflekser på cyklen? Er man slem til ’lige at smutte over for rødt’, eller tage den hurtigste vej hjem på cyklen – til trods for at den går gennem gågade og modsat køreretning?” 
 
Den slags opfordrer Jess Falberg Nielsen til, at man får ryddet op i. Politikommissæren afslutter med at sende en tak til de tålmodige trafikanter i torsdagens kontrol og opmuntre til at borgere fortsætter med at bruge politiets tip-funktion på politi.dk.

 

 

Pressens kontaktperson

* Jess Falberg Nielsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4026 8193
 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. november 2025

Nordjyllands Politi

Eftersøgning af 76-årig kvinde

Nordjyllands Politi har siden søndag aften, den 2. november 2025, ledt efter 76-årige Hanne; og det gør politiet stadig.

30. oktober 2025

Nordjyllands Politi

To mænd varetægtsfængslet for gps-tyverier

Politiet skred i går, den 29. oktober 2025, til anholdelse af to udenlandske mænd, som man mistænker for at begået adskillige gps-tyverier fra landsbrugsmaskiner, fortrinsvis traktorer, på flere lokationer i Jylland. De to mænd blev anholdt af midt- og vestjyske kollegaer, og de blev i dag, 30. oktober 2025, fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Aalborg.

29. oktober 2025

Nordjyllands Politi

To anholdt for "bankbuds-kriminalitet"

Nordjyllands Politi skred i går aftes til anholdelse af to personer - to mænd i 20'erne - som man mistænker for at stå bag flere kriminalitetsforhold kendt som de såkaldte "bankbudssager", hvor ældre medborgere franarres personlige oplysninger og hævekort. Anholdelserne af de to skete på en adresse i Aalborg, og begge mænd mistænkes for igennem de seneste måneder at have begået flere af disse forbrydelser primært i Aalborg-området.