Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

9. april 2021 10:01

Efterlyst 27-årig mand anholdt

Den eftersøgte mand Cenk Firat Kirat blev i går aftes, d. 8. april 2021, ved 22-tiden anholdt af Nordjyllands Politi efter en kort eftersættelse på motorvejen.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Anholdelsen, der fandt sted på motorvej E45 syd for Hobro, var en udløber af et intenst efterforskningsforløb på en uges tid. 

Politiet har nemlig siden d. 2. april 2021 ledt efter den 27-årige mand. Her blev den 27-årige omkring kl. 21.10 standset tilfældigt i Aalborg i forbindelse med en færdselskontrol, hvorfra han flygtede – men først efter at have påkørt en politibetjent, der dog ikke pådrog sig alvorlige skader i forbindelse med påkørslen.

Den anholdte fremstilles i et grundlovsforhør i dag, d. 9. april 2021 kl 11.00, i Retten i Aalborg med krav om varetægtsfængsling. Politiet vil begære lukkede døre. Han sigtes blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 119, der omhandler vold mod nogen i offentlig tjeneste samt og 245, stk. 1, der omhandler grov vold. Derudover sigtes han for § 252, der omhandler hensynsløs kørsel. 

 

Kort eftersættelse

Lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam, kan ikke gå i detaljer med politiets intense efterforskningsarbejde, men han kan dog oplyse, at anholdelsen skete, fordi politiet i går kom på sporet af et konkret køretøj, der var interessant for efterforskningen. Det skete, da politiets automatiske nummerpladegenkendelse (ANPG) opdagede køretøjet på motorvejen 
 
”Da vi havde en mistanke til, at eftersøgte kunne være i bilen, så blev den bragt til standsning på motorvejen efter en kort eftersættelse, hvorved der også skete et sammenstød mellem et patruljekøretøj og eftersøgtes bil. Ingen personer kom til skade i forbindelse med sammenstødet, men der skete skader på køretøjerne,” forklarer Kenneth Rodam. 

 

En yderligere anholdt

Politikommissæren tilføjer, at der også er en yderligere anholdt person, en 28-årig mand, som befandt sig i bilen sammen med efterlyste – politikommissæren vil ikke af hensynet til efterforskningen udtale sig om relationen mellem de to, men denne anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 125, idet han skjulte en efterlyst person, samt for at overtræde færdselsloven.   


Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere informationer i sagen.

 

Pressens kontaktperson er:

Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi, 40266195
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. december 2025

Nordjyllands Politi

AFLYST Voldeligt overfald i Jomfru Ane Gade - politiet efterlyser mistænkte

I de tidlige timer søndag den 5. oktober 2025 blev en person overfaldet af tre gerningsmænd i Jomfru Ane Gade. Overfaldet fandt sted på Heidis Beer Bars første sal klokken 03.00. Nordjyllands Politi efterlyser nu de formodede gerningsmænd offentligt, da efterforskningsskridt i sagen ikke har ført til pågribelse af de mistænkte personer i sagen.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

10 års fængsel for narkobesiddelse

En 29-årig mand blev den 2. december 2025 idømt 10 års fængsel ved Retten i Hjørring for besiddelse af større mængder af narkotika.

2. december 2025

Nordjyllands Politi

Nordjylland: Et sted hvor tryghed og tillid gror

Tilliden og trygheden er fortsat høj i Nordjylland. Omkring 90 pct. af den nordjyske befolkning føler sig trygge i deres nærområde. Nordjyderne har samme store tillid som forrige år til, at politiet griber ind, hvis behovet opstår.