Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

9. maj 2022 15:43

Tragisk hændelse: Barn fundet druknet


Nordjyllands Politi fik i dag, d. 9. maj 2022 kl. 11.11, anmeldelse om en tragisk ulykke i Frejlev i Aalborg. En 5-årig pige fra Specialbørnehaven Væksthuset blev fundet afgået ved døden efter en tragisk drukneulykke i et bassin tæt ved børnehaven. Redningsmandskab og politi blev straks kaldt frem til stedet, men pigens liv stod desværre ikke til at redde. De pårørende er underrettet.

Det oplyser den ansvarlige for politiets undersøgelse af sagen, politikommissær Michael Olesen, der tilføjer, at pigen kortvarigt var forsvundet fra børnehaven, og i forbindelse med personalets eftersøgning, fandt man pigen i bassinet.  

Han understreger, at politiet nu skal kortlægge de nærmere omstændigheder. 

”Der er tale om en dybt tragisk ulykke, og alle er meget chokerede. Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge sagen og forløbet før, under og efter denne tragiske ulykke. Derfor kan vi ikke udtale os yderligere om sagen lige nu – der er både et hensyn at tage til de pårørende, efterforskningen og børnehavens børn og ansatte,” siger politikommissær Michael Olesen. 

De pårørende er blevet underrettet, ligesom der er sat initiativer i gang for at tage hånd om børn, ansatte og forældre i børnehaven. Der er rekvireret ekstra personale til Specialbørnehaven Væksthuset fra nærliggende institutioner, og kommunens kriseteam var kort efter ulykken på stedet, for at tage hånd om voksne og børn med behov for støtte. Kriseteamet vil den kommende tid være tilknyttet Væksthuset og  tage sig af involverede med behov for ekstra støtte.

Politiet har aktuelt ingen yderligere kommentarer til denne tragiske hændelse. 


Pressens kontaktperson:

* Michael Olesen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5119 1656 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.