Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

12. maj 2023 02:14

Efterforskning fortsætter fredag – formentlig ingen skarpe skud


Nordjyllands Politi har, siden man torsdag aften kl. 21.24 modtog anmeldelse om en mulig skudafgivelse i det centrale Aalborg, efterforsket intenst for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Fire unge mænd blev i forbindelse med episoden kort efter anholdt i nærheden. Ingen personer er kommet til skade, og politiets foreløbige efterforskningsskridt i sagen peger på, at der ikke er afgivet skarpe skud.

 

”Men det er klart, at skudafgivelse i det offentlige rum er fuldstændig uacceptabelt. Derfor sætter vi straks ind, når vores vagtcentral modtager sådan en anmeldelse, så farlig adfærd øjeblikkelig kan blive bragt til ophør – og de ansvarlige pågrebet.” 

Som følge af anmeldelsen var der hurtigt en massiv tilstedeværelse af såvel uniformerede som civile patruljer fra Nordjyllands Politi til stede i området.  

Efterforskning pågår 

Den ansvarlige for politiets efterforskningsindsats, vicepolitiinspektør Lasse Kragh, oplyser, at politi-indsatsen med at klarlægge alle omstændighederne stadigvæk pågår – og det arbejde fortsætter hen over natten og resten af fredagen. Derfor har politiets efterforskningsledelse heller ikke samlet alle trådene endnu, og det er således begrænset, hvilke detaljer man på nuværende tidspunkt kan indvie offentligheden i.  

”Vi vil dog gerne slå fast, at der ikke er noget, som indikerer, at der er kommet nogen personer til skade, ligesom vores foreløbige efterforskningsskridt tyder på, at der ikke er afgivet skarpe skud i det offentlige rum,” pointerer Lasse Kragh.  

Politiets indsats omkring gerningsstedet er stort set afsluttet, og derfor er politiets patruljer trukket ud af området til andre opgaver, og Nordjyllands Politi er følgelig mindre synlige i området.

 

Dog vil der være en øget tilstedeværelse af uniformerede patruljer i området og indre by i løbet af fredagen. 

Episode udviklede sig

Det, som Nordjyllands Politi kan oplyse til offentligheden på nuværende tidspunkt, er, at der skete en episode mellem nogle personer omkring Karolinelund og Kjellerups Torv i det centrale Aalborg. Og det var i den forbindelse, at politiet modtog anmeldelsen om skud samtidig med, at en rød bil kørte derfra. 

Da politiets patruljetjeneste kom frem til stedet, foretog afspærringer i området og i øvrigt påbegyndte undersøgelser af de nærmere omstændigheder, fik man kontakt til både 2 personer i bilen samt antraf fire andre personer – 4 yngre mænd – som der var grundlag for at skride til anholdelse af, da man kunne knytte dem til episoden. 

”Vi har foreløbigt vurderet, at der er grundlag for at sigte de anholdte personer for vold. Mere kan vi ikke, af hensynet til vores videre efterforskningsskridt, udtale os om i øjeblikket.”  

Intern uoverensstemmelse  

Det er Nordjyllands Politi vurdering, at episoden er en udløber af en intern uoverensstemmelse i et lokalt kriminelt miljø – og at det i øvrigt ikke har en direkte forbindelse til tidligere episoder.   

Politiets efterforskning forsætter, og vicepolitiinspektøren pointerer afslutningsvist, at alle borgere med oplysninger i sagen er velkommen til at rette henvendelse til politiet.

”Ring til os på telefon 114. Vi sidder klar ved telefonerne.” 

 

Pressens kontaktperson på nuværende tidspunkt 

Vagtchefen 
(senere vil sagen overgå til repræsentant fra efterforskningsledelsen ift. udtalelser)

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

25. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand dømt i en større sag om forurening af naturen

En mand er ved Retten i Aalborg den 11. april 2025 blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands kommune.