Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

12. september 2024 14:29

Mariagerfjord: Ny aftale mellem kommune og politi skal styrke indbrudsforebyggelse og tryghed

En ny partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune, Nordjyllands Politi og Bo trygt skal øge borgernes tryghed og tvinge antallet af indbrud endnu længere ned.

”Bo trygt i Mariagerfjord”. Det er titlen på den partnerskabsaftale, som Mariagerfjord Kommune, Nordjyllands Politi og Bo trygt i dag den 12. september har indgået.

 

Formålet med aftalen er at gøre Mariagerfjord Kommune til et endnu tryggere sted ved at reducere antallet af indbrud og forebygge utryghed lokalt blandt borgerne.

 

”I politiet arbejder vi fokuseret med at efterforske og opklare indbrud, så gerningspersoner bliver stillet til ansvar, men forebyggelse er også en af vores absolutte kerneopgaver. Så selv om indbrudstallene generelt er faldende i Mariagerfjord og i Nordjylland i øvrigt, så ser vi potentiale i denne partnerskabsaftale. Her vil vi arbejde sammen på en ny måde, hvor vi tænker hele vejen rundt om kriminalitet og tryghed i byens rum,” siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi.

 

 

Færre indbrud og inddragende indsatser

Politidirektøren betoner, at politiet allerede har et etableret og stærkt samarbejde med Mariagerfjord Kommune. Men med denne nye aftale giver parterne nu hinanden håndslag på at reducere antallet af indbrud på villavejene i kommunen og at øge andelen af borgere i kommunen, som grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, til over 87 procent – hvilket var resultatet i Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse 2023.

 

Partnerskabet tager afsæt i Bo Trygts principper, som bl.a. foreskriver, at kommune og politi sammen med civilsamfundet skal sætte tryghed og indbrudsforebyggelse på den lokale dagsorden.

 

”Derfor kan vores fælles indsatser både dreje sig om at rekruttere flere borgere til Nabohjælp og Nabovenner; det kan dreje sig om tryghedsvandringer i boligområder eller andre informerende arrangementer. Men det kan også handle om, at vi samarbejder om at tænke tryghed og indbrudsforebyggelse ind i bydesign, eller at vi rækker ud til fx byggemarkeder for at inddrage dem i dialogen om indbrudssikring,” eksemplificerer Anne Marie Roum Svendsen.

 

Underskrift

Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og borgmester Mogens Jespersen underskrev en ny partnerskabsaftale på rådhuset i Hobro torsdag den 12. september 2024

 

 

Borgmester: ”Vi vil gøre livet surt for tyveknægte”

På borgmesterkontoret i Hobro ser borgmester Mogens Jespersen store perspektiver i det nye partnerskab.

 

”Selvom Mariagerfjord Kommune er et rigtig trygt og godt sted at bo, vil vi sammen med politiet gøre endnu mere for at gøre livet surt for tyveknægte og luskebukse. Her er stærke fællesskaber, hvor gode naboer hjælper hinanden, og brugbare råd og tips om, hvordan vi bedst forebygger indbrud i vores boliger, vigtige skridt på vejen mod en endnu tryggere kommune," siger Mogens Jespersen.

 

"– Vi lægger vægt på, at alle skal føle sig trygge i deres hjem og nabolag. Med vores partnerskab vil vi inspirere borgere til at sikre deres boliger bedre mod indbrud og til at engagere sig i Nabohjælp-ordningen. Jeg er overbevist om, at det at kende og tale med sine naboer i sig selv vil højne trygheden rundt omkring i vores lokalsamfund," slutter borgmesteren.

 

 

 

Fakta

Partnerskabsaftalen ”Bo trygt i Mariagerfjord” er et samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Mariagerfjord Kommune og Bo trygt. Samarbejdet er indgået pr. 12. september 2024 og er indtil videre gældende frem til og med 2026.

 

TrygFonden og Realdania står bag Bo trygt sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

 

https://nabohjaelp.botrygt.dk

https://botrygt.dk

 

Pressens kontakt

Lasse Kragh, vicepolitiinspektør, leder af Patruljecenter Himmerland, Nordjyllands Politi, tlf. 4012 5754

Mogens Jespersen, borgmester, Mariagerfjord Kommune, tlf. 2720 1258

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politiet leder efter 71-årig bortgået mand ved fjorden

Nordjyllands Politi fortsætter eftersøgningen af den 71-årige mand, der tirsdag omkring kl. 17:00 forlod Aalborg Universitetshospital Nord. Nye oplysninger i sagen har dog medført, at der primært ledes på vandsiden, hvorfor borgere vil kunne opleve et opbud af politi nær fjorden i Aalborgområdet.

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Vedr. efterforskningen af to afdøde personer i Nørresundby

Nordjyllands Politi har siden gårsdagens fund af to afdøde personer, en kvinde og en mand i 40’erne, på en adresse i Nørresundby været i gang med en grundig efterforskning af de nærmere omstændigheder.

17. juni 2025

Nordjyllands Politi

To personer fundet døde i Nørresundby

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, den 17. juni 2025 kl. 16.35, anmeldelse vedr. dødsfald på en bopæl i Nørresundby. Da politiet kom frem til adressen, fandt man på stedet to personer – en kvinde og en mand begge i 40’erne – der var afgået ved døden. De nærmeste pårørende er blevet underrettet.