Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

17. maj 2023 13:22

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med voldsoverfald

Tre mænd fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, i forbindelse med en episode i det østlige Aalborg natten til tirsdag, hvor to mænd blev overfaldet. Her blev en af mændene stukket med en spids genstand i balleregionen, med behandlingskrævende skader til følge.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Nordjyllands Politi har efterforsket sagen massivt i løbet af tirsdagen og dette ledte til mistanke mod tre personer fra Aalborg. De tre mistænkte blev anholdt på tre forskellige adresser i løbet af tirsdag eftermiddag og aften.

Der er tale om tre mænd i alderen 23, 27 og 34 år og de fremstilles i grundlovsforhør onsdag formiddag, ved Retten i Aalborg. Her bliver de tre mænd bl.a. sigtet for i forening at have begået kvalificeret vold efter straffelovens § 245. 

 

 

To episoder i samme sag

Der er tale om to forskellige voldsepisoder, begået på Pontoppidanstræde i Aalborg, med kort mellemrum – lige over midnat, natten til tirsdag. Den 23-årige og den 34-årige kom i bil kørende til stedet. Her henvendte de sig til en 24-årig mand, som efter en kort meningsudveksling blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet. Efter denne episode kørte de formodede gerningsmænd fra stedet igen. Den 24-årige forurettede ringede til en 22-årig kammerat, der gik over til stedet. Kort før kl. 01:00 kom den 23-årige og den 34-årige kørende tilbage til stedet, sammen med en tredje mand.

De tre formodede gerningsmænd havde nu en kort meningsudveksling med den 22-årige, der efterfølgende blev tildelt nogle knytnæveslag og faldt om på jorden. Den 22-årige blev herefter tildelt et ukendt antal slag og spark på kroppen og i hovedet, ligesom han blev tildelt tre stik i balleregionen med en spids genstand. Herefter kørte de tre formodede gerningsmænd fra stedet igen.

Efterforskningsleder Kenneth Rodam siger om episoden:
”Der er ikke noget der tyder på, at voldsepisoderne relaterer til øvrige konflikter i det kriminelle miljø. Der er umiddelbart tale om ualmindelig grov gadevold, og vi håber at den videre efterforskning, kan klarlægge de nærmere omstændigheder omkring årsagen til voldshandlingerne.”

 

Pressens kontakt

Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 4026 6195

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

31. maj 2025

Nordjyllands Politi

Søger vidner til sag om drabsforsøg; en anholdt

Nordjyllands Politi har siden i går aftes, den 30. maj 2025, efterforsket intenst i den sag, hvor en 29-årig mand er alvorligt tilskadekommen som følge af knivstik. En person er anholdt. Sagen efterforskes som drabsforsøg – og man søger vidner, der har set noget eller ved noget. Ring til politiet på 114.

27. maj 2025

Nordjyllands Politi

Politiet undersøger: Mand fundet livløs på gaden

En 35-årig mand blev tidligt tirsdag morgen fundet livløs på gaden i det centrale Aalborg. Han afgik kort efter ved døden. Nordjyllands Politi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

24. maj 2025

Nordjyllands Politi

Karneval: Aftenstatus

I Aalborg ebber festen så småt ud efter dagens karneval, men betjente fra Nordjyllands Politi patruljerer stadig i byen og vil være synlige natten igennem.