Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

17. september 2021 19:53

Kvinde dræbt af skud

Tidligere i aftes, 17. september klokken 18.15, modtog Nordjyllands Politi anmeldelse fra Skelagervej i Aalborg om, at en kvinde var blevet ramt af skud. En mistænkt 52-årig mand er anholdt på stedet. Politiet arbejder massivt i området.

Den ramte kvinde på 41 år blev hurtigt indbragt til behandling på sygehuset i kritisk tilstand, hvor hun kort efter afgik ved døden. En 52-årig mistænkt mand er blevet anholdt af politiet.  

”Vi sendte øjeblikkeligt adskillige patruljer til stedet, der i øjeblikkeligt arbejder i området,” siger vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov.

”Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer med omstændighederne omkring denne tragiske hændelse, men vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der sket før, under og efter.”  

Vicepolitiinspektøren forklarer, at politiets opgaver lige nu – efter at have afspærret området – er at sikre området, undersøge gerningsstedet, foretage afhøringer af vidner samt forskellige forhøringer i området.

”Vi har mange efterforskningsskridt foran i de kommende timer og dage for at få det fulde overblik,” understreger Anders Uhrskov. 

Nordjyllands Politi opfordrer alle, der har set noget eller har andre oplysninger i sagen til at ringe til poltiet på telefon 114.     

”Ring hellere til os en gang for meget end for lidt. 

Den anholdte 52-årige er sigtet for drab. Den afdøde og den mistænkte har en relation til hinanden. 

 


 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.