Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

10. august 2021 10:46

17-årig omkommet i drukneulykke

Nordjyllands Politi modtog kl. 21.37 mandag den 9. august 2021 et alarmopkald om en drukneulykke i Idrætscenter Jammerbugts svømmehal ved Fjerritslev Hostel. En 17-årig ung kvinde blev fundet livløs på bunden af et bassin. Kvinden blev erklæret død tirsdag morgen kl. 04.59.

Den unge kvinde var på tur sammen med andre elever og lærere fra et 10. klasse-center i Værløse, Nordsjælland, da ulykken skete. Kvinden var fra Frederikssund Kommune, og hendes pårørende er underrettet.

”Kvinden blev reddet op af vandet fra bassinets dybe ende af andre elever, og hun modtog livreddende førstehjælp. Det lykkedes også at få pulsen tilbage, og hun blev fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital. Desværre stod hendes liv ikke til at redde, og lægerne måtte erklære hende død her til morgen kl. 04.59,” udtaler vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen er der ikke umiddelbart tegn på, at der skulle være foregået noget kriminelt i relation til kvindens død. 

Der skal nu foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen.

De øvrige elever og lærere fra 10. klassecenteret i Værløse, som var med på turen til Fjerritslev, er blevet tilbudt psykologisk krisehjælp.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen.

 

Pressens kontakt:

Vagtcentralens pressetelefon
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

25. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand dømt i en større sag om forurening af naturen

En mand er ved Retten i Aalborg den 11. april 2025 blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands kommune.