Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

18. december 2024 14:06

Mand afgået ved døden – efterforskning i gang

En ældre mand er fundet død på en adresse, og det har medført synligt politi i forbindelse med efterforskningsarbejdet af omstændighederne.

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, den 18. december 2024 kl. 11.25, en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på en adresse på Sæbyvej ved Frederikshavn.  

Da politiet kom frem til stedet, kunne man konstatere, at en ældre mand bosiddende på adressen var afgået ved døden under omstændigheder, som politiet betegner som mistænkelige. 
 
I forbindelse med politiets indledende efterforskningsskridt ude på stedet, skred man til anholdelse af en kvinde, der ligeledes er bosiddende på adressen.  

”De samlede omstændigheder omkring fundet af den afdøde gør, at vi efterforsker det som en drabssag,” lyder fra vagtchef og politikommissær Ole Buus, og det betyder, fortsætter han, at politiet vil være massivt til stede i området i den kommende tid. 

Nordjyllands Politi har med andre ord en lang række af efterforskningsskridt foran sig, der skal klarlægge de helt præcise omstændigheder før, under og efter. Det indebærer undersøgelser ude på gerningsstedet, afhøringer af den anholdte kvinde i sagen samt forhøringer og en række tekniske og retsmedicinske undersøgelser m.m. 

Af hensynet til det arbejde har politiet ingen yderligere kommentarer til sagens videre efterforskning. 

Nærmeste pårørende til afdøde er underrettet. 

Har man oplysninger i sagen, som man mener er relevant for politiet, så skal man ringe på telefon 114. 

 

Pressens kontaktperson

* Carsten Straszek, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sag om afgivelse af skud overdraget

En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

29. april 2025

Nordjyllands Politi

Undersøgelser af tragisk ulykke afsluttet

Tirsdag aften, den 18. marts 2025 kl. 2103, skete der en alvorlig færdselsulykke med en motorcykel på Gattenvej ved Farsø. Ved ulykken afgik to personer ved døden. Siden da har politiet undersøgt de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Og de undersøgelser har nu fundet sin afslutning.

25. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand dømt i en større sag om forurening af naturen

En mand er ved Retten i Aalborg den 11. april 2025 blevet idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands kommune.