Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

20. april 2022 10:51

Mange sigtelser i færdselsaktion

I påsken, torsdag d. 14. april 2022, slog betjente fra Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi til i en færdselsaktion med fokus på spirituskørsel. Få kørte påvirket, men det blev alligevel til mange sigtelser.

Aktionen, der foregik i Jammerbugt kommune og varede fra kl. 13-23, blev gennemført af i alt 6 færdselsbetjente, oplyser den ansvarlige for aktionen, politikommissær Jess Falberg Nielsen, der siger: 

”Heldigvis tog vi ikke mange spirituspåvirkede bilister i løbet af kontrollen. 2 blev sigtet for at køre påvirket af alkohol, mens 1 kørte påvirket af narko. Det er selvfølgelig glædeligt, at det ikke var flere, vi tog, men det ændrer ikke på, at sprit- og narkokørsel er farligt, så det skal man afholde sig helt fra.” 

 

22 personer sigtet 

Aktionen gav også anledning til flere sigtelser, lyder det videre fra politikommissæren, for i alt 22 personer blev nemlig sigtet for forskellige færdselsforseelser. 

De fordelte sig ifølge politiets opgørelse af kontrollen således:   

3 x hastighed, heraf 2 klip
1 knallert som kørte for stærkt
4 x kørekort ikke erhvervet
1 x forkert lygteføring på cykel
3 x manøvreforseelser (fuldt stop, vigepligtsforseelser)
4 x håndholdt mobiltelefon
1 x §54 kørsel (narko)
2 x §53 kørsel (sprit)
1 x for tæt kørsel på forankørende.
2 x andre overtrædelser af færdselsloven.                             

Torsdagens aktion fandt sted omkring Blokhus, Hune, og Saltum-området samt oplandsbyerne på vej mod Fjerritslev ad Thisted Landevej. Slutteligt var der en samlet aktion på Thisted Landevej ved Birkelse.

Og politikommissæren bebuder nye kontroller. Snart.  

”Vi fortsætter selvfølgelig ufortøvet vores kontrolindsats. Det handler om trafiksikkerhed for nordjyderne. Derfor kontrollerer vi,” siger Jess Falberg Nielsen. 

Pressens kontaktperson: 

* Jess Falberg Nielsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4026 8193
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

Politiet får mange opkald om PayPal-svindel

Nordjyllands Politi modtager for tiden mange opkald fra borgere, der oplever at være blevet ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra PayPal. Der er tale om svindel, så pas på.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Store mængder narko beslaglagt i politiaktion

Den 3. december 2025 slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser beliggende i henholdsvis Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby. Det skete i en koordineret indsats anført af Operativ Specialefterforskning med støtte fra flere af politikredsens sektioner – og der var tale om en aktion rettet mod handel med opioder og euforiserende stoffer.

4. december 2025

Nordjyllands Politi

Dødfunden person er identificeret

Den person, som politiet den 4. november 2025 fandt afgået ved døden i Vodskov, er nu blevet endeligt identificeret.