Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

21. marts 2022 08:29

Politi afholder øvelser i Aalborg


Onsdag d. 23. marts og igen onsdag d. 30. marts vil du, hvis du færdes i det centrale Aalborg, kunne opleve lidt mere uniformeret politi og udrykningskøretøjer, end du er vant til. Men tag det blot roligt: Der er bare tale om øvelser.

Reaktionspatruljen fra Nordjyllands Politi træner nemlig færdighederne på disse datoer – og det sker i tidsrummet kl. 0800-1200. 

Øvelserne foregår i Aalborg midtby, og det vil især være i området omkring Nordkraft beliggende på Østerbro 9, at borgene vil kunne møde politiet på øvelse. 

Det fortæller lederen af reaktionspatruljen, politikommissær Lau Larsen, der i næste åndedrag tilføjer, at øvelserne hovedsageligt foregår indenfor, men at det naturligvis vil være muligt for forbipasserende borgere at møde sortuniformerede betjente i området omkring Nordkraft, mens øvelserne foregår.  

”Vores betjente vil bære hjelme, gule politimærker på deres uniformer og være bevæbnede – og man vil formentlig kunne høre anvendelse af løs ammunition, dog i et begrænset omfang. Jeg håber på borgernes forståelse for de mindre gener, som det eventuelt måtte give. Det er nødvendigt, at vi øver os for at holde færdighederne helt skarpe,” siger politikommissær Lau Larsen 

Der vil desuden kunne ses politikøretøjer i forbindelse med afviklingen af øvelserne, og der vil være opsat skilte med ”Politi Øvelse” omkring Nordkraft, ligesom køretøjerne vil være markeret med orange øvelsesskilte. 

Bemærk, at der er tale om to øvelser; først d. 23. marts og igen d. 30. marts. 

 

 

Pressens kontaktperson: 

* Lau Larsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4041 1387
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. august 2025

Nordjyllands Politi

Har du set 23-årig mand? Så ring straks 114

Nordjyllands Politi leder fortsat efter den 23-årig mand, som tidligere i denne uge – mandag den 4. august 2025 – gik fra Aalborg Psykiatriske Sygehus. Manden er behandlingskrævende – og derfor ønsker politiet at få den pågældende mand pågrebet hurtigst muligt.

5. august 2025

Nordjyllands Politi

23-årig mand efterlyses

En mand på 23 år er mandag den 4. august 2025 om eftermiddagen gået fra Aalborg Psykiatriske Sygehus, og han er behandlingskrævende, hvorfor Nordjyllands Politi efterlyser den pågældende i offentligheden.

5. august 2025

Nordjyllands Politi

Sommerindbrud på niveau med sidste år: Fra 120 til 115

Politiets rapporter har, hen over sommerugerne, været præget af anmeldelser om indbrud. Politikredsens foreløbige tal tyder dog på, at sommeren 2025 har været på nogenlunde niveau med sidste år. I hvert fald var der 120 indbrud i privat beboelse i juni og juli måned sidste år mod 115 i de to samme måneder i år. Dog med det forbehold at der kan komme lidt efteranmeldelser ind, når de sidste nordjyder vender hjem fra sommerferie.