Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

22. juli 2022 13:54

Efterforskning af voldtægts-anmeldelse

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket intenst en anmeldelse om voldtægt i Skagen.

Det oplyser den efterforsknings-ansvarlige, vicepolitiinspektør Niels Kronborg. 

”Vi modtog tidligt i morges, den 22. juli kl. 04.08, en anmeldelse fra en 20-årig kvinde om, at hun var blevet voldtaget på et hotel i Skagen,” bekræfter vicepolitiinspektøren. 

Nordjyllands Politi indledte øjeblikkelig en efterforskning af denne anmeldelse ude på stedet, hvor politiet fortsat arbejder, ligesom den 20-årige kvinde er afhørt og undersøgt af politi og retsmedicinere.  
 
”Dette efterforskningsarbejde har foreløbig ført frem til, at vi i morges ude på stedet har anholdt fire mænd med tilknytning til det hotelværelse, hvor overgrebet fandt sted,” siger Niels Kronborg, der understreger, at Nordjyllands Politi – af hensynet til efterforskningen og kvinden – ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for frigive yderligere detaljer fra efterforskernes aktuelle undersøgelser i sagen.

”Vi er stadig på et tidligt stadie i efterforskningen. Og vi har et stort arbejde foran os med at klarlægge de nærmere omstændigheder af hele forløbet. Anmeldelser om voldtægt tager vi meget alvorligt – og derfor skal vi have efterforsket  sagens omstændigheder særdeles grundigt,” pointerer vicepolitiinspektøren, der også understreger, at efterforskningen vil vise, hvorvidt der er skal rejses sigtelse mod en eller flere af de aktuelt anholdte. 

Og det er dette efterforskningsarbejde, der skal danne grundlag for en stillingtagen til mulige fremstillinger i grundlovsforhør.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer af hensynet til den igangværende efterforskning.  

Pressens kontaktperson:
* Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5124 7690

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. maj 2024

Nordjyllands Politi

Mange knallerter taget i kontrol

I tirsdags, den 30. april 2024, foretog Nordjyllands Politi – sammen med Østjyllands Politi – en kontrolindsats omkring Mariager Fjord. Det væsentligste resultat var, at 17 konstruktivt ændrede knallerter blev taget og kontrolleret af betjentene, der udførte kontrollen.

30. april 2024

Nordjyllands Politi

Tryghed og tillid er fortsat høj i Nordjylland

Rigtig mange nordjyder, næsten ni ud af 10, føler sig trygge, og næsten lige så mange har en udstrakt grad af tillid til, at politiet træder hjælpende til, hvis der opstår en situation, som kræver ordensmagtens indgriben. ​

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Røveri i Frederikshavn

Nordjyllands Politi modtog søndag aften, den 28. april 2024 klokken 22:45, en anmeldelse om et røveri begået mod en restauration i Lodsgade i Frederikshavn. To personer blev kort efter anholdt og skal senere i dag fremstilles i grundlovsforhør.