Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. juni 2022 08:52

Knivstikkeri efterforskes massivt

Nordjyllands Politi modtog 23. juni 2022 kl. 02:56 anmeldelse om, at der var sket et knivstikkeri på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg. Politiet sendte øjeblikkeligt adskillige styrker til stedet. En person er i kritisk tilstand. Alle oplysninger skal gå til politiet på telefon 114.

Det oplyser lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Niels Kronborg. 

Ude ved adressen var der to yngre mænd, som var sårede med knivstik. De er begge transporteret til sygehuset, hvoraf den ene unge mand fortsat er i kritisk tilstand, mens den anden nu er uden for livsfare. Senere henvendte en tredje person sig på sygehuset med knivstik, og også han behandles nu på sygehuset og er uden for livsfare.  

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man aktuelt har anholdt en person i sagen. Vicepolitiinspektøren forventer flere anholdelser som efterforskningen skrider frem.  

Efterforsker på højtryk 

”Vores efterforsknings-indsats er i fuld gang lige nu. Vi arbejder i øjeblikket på at kortlægge forløbet før, under og efter knivstikkeriet. Derfor hører vi også gerne fra borgere, der har hørt eller set noget i området omkring gerningstidspunktet. Ring endelig til os på 114 med oplysninger – selv mindre informationer kan være vigtige for vores arbejde,” siger Niels Kronborg, der tilføjer: 

”Vi er også interesseret i videoovervågning, hvis beboere eller virksomheder i området har overvågning opsat, så gem endelig data og kontakt politiet med materialet.” 

Betragtes som internt opgør 

Politiet har endnu ikke klarlagt motivet til knivstikkeriet, og hvor mange involverede der er, og hvordan hændelsesforløbet præcist udspillede sig.  

”Det er blandt andet det, som vores efterforskning skal skabe klarhed over, så vi kan stillet de ansvarlige til regnskab. Knivstikkeri i det offentlige rum er helt uacceptabelt,” siger Niels Kronborg. 

Han understreger dog, at politiets indledende efterforskningsskridt gør, at man betragter det som et internt opgør i et kriminelt miljø. 

”Men nærmere kan jeg ikke komme på det – af hensynet til vores igangværende efterforskning.” 

Fortsat politi i området

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man kommer til at arbejde i området omkring gerningsstedet i Vejgaard en rum tid endnu.

”Derfor vil borgerne se meget politi i området, og vores afspærringer kan genere trafikken. Det beklager vi, men vi bliver der så længe, som efterforskningen kræver det.”  

Alle oplysninger i sagen skal til gå til 114. 


Pressens kontaktperson: 

Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, 5124 7690
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. januar 2025

Nordjyllands Politi

Ransagningsaktion på flere jyske adresser

Nordjyllands Politi har tidligere i dag, onsdag den 15. januar 2025, foretaget ransagning på 10 forskellige lokaliteter rundt omkring i Jylland – heraf er 5 af ransagningerne foretaget i Nordjylland, mens de øvrige ransagninger er sket på adresser i henholdsvis Østjylland samt Midt- og Vestjylland. Ransagningsaktionen er sket i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen, NSK, Østjyllands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi.

14. januar 2025

Nordjyllands Politi

Taxichauffør dømt for mobilbrug ved rødt lys

En 53-årig taxichauffør er blevet dømt for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel, i mens han holdt stille for rødt. Dommen faldt ved Retten i Aalborg den 10. januar 2025.

8. januar 2025

Nordjyllands Politi

Juleindbrud næsten halveret i Nordjylland

Nordjyllands Politi kan i år notere sig en positiv udvikling i antallet af juleindbrud i privat beboelse. En ny opgørelse viser, at antallet af indbrud i politikredsen er faldet markant fra 79 tilfælde i juleperioden 2023 til kun 42 i 2024. ​