Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

25. juli 2024 10:21

Ung mand anholdt for at anstifte til vold og trusler

Onsdag eftermiddag, den 20. juli 2024, skred betjente fra Nordjyllands Politi til anholdelse af en 26-årig mand bosiddende i Vesthimmerlands Kommune. Manden er blevet sigtet for at anstifte til trusler og til vold.

Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann, der om sagen og anholdelsesgrundlaget forklarer følgende:

 

Sent lørdag aften, den 20. juli kl. 23.13, modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at der på en adresse beliggende i Vesthimmerlands Kommune var mødt tre personer op, hvor de havde spurgt efter en navngiven mand. Disse tre personer opførte sig meget truende, og de tilkendegav ved samme lejlighed, at de ledte efter denne navngivne mand. Angiveligt fordi denne skulle være pædofil.

 

”Beboeren på stedet måtte – med sit sundhedskort – bevise, at han ikke var den person, som mændene ledte efter. Derpå forlod de stedet,” forklarer Mikkel Brügmann, der tilføjer, at på vej væk fra adressen ødelagde en af gerningspersonerne dog ejendommens postkasse.

 

Efterforskningen af sagens nærmere omstændigheder førte så frem til en mistanke om, at det var en 26-årig, også bosiddende i Vesthimmerlands Kommune, der havde afgivet oplysninger på et socialt medie om, at denne navngivne mand angiveligt skulle være pædofil og altså bo på den adresse, som de tre mænd opsøgte. Samtidig var det politiets mistanke, at det var personer i gruppen på dette sociale medie, som havde opsøgt adressen for at true med – eller udøve – vold mod denne navngivne mand.

 

Politiets fortsatte arbejde med sagen ledte videre til, at man onsdag den 24. juli 2024 foretog en ransagnings- og anholdelsesaktion mod den 26-årig mand på hans adresse. Og han blev i den forbindelse sigtet for anstiftelse til forsøg på vold og trusler mod den navngivne mand.

 

”Vi ser med stor alvor på sagen – og vi vil gerne kraftigt understrege, at hvis man har mistanke om eller kendskab til ulovlige forhold, så skal man anmelde det til politiet,” lyder det fra politikommissær Mikkel Brügmann.  

 

Og Mikkel Brügmann pointerer, at politiets efterforskning i sagen fortsætter. Blandt andet med henblik på at finde frem til de personer, der mødte op på adressen.

 

Den anholdte 26-årige er blevet løsladt efter endt afhøring, da der ikke længere var noget grundlag for fortsat frihedsberøvelse, men politiet opretholder sigtelserne imod ham.

 

Af hensynet til politiets igangværende efterforskningsarbejde så kan politiet ikke kommentere yderligere på sagens detaljer.  

 

 

Pressens kontaktperson i sagen:

  • Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5154 9858

***Mandens alder er rettet til 26 år. Politiet beklager fejlen.*** 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

5. juni 2025

Nordjyllands Politi

Mistænkt til voldsepisode i Sindal efterlyses

Lørdag aften den 31. maj 2025 udspillede der sig en alvorlig voldsepisode på Sindal Marked; og det er ikke lykkedes for efterforskningen at finde frem til den mistænkte i sagen. Derfor går politiet nu ud med flere oplysninger om sagen i håbet om, at det kan afstedkomme informationer fra offentligheden, som kan medføre identifikation af den mistænkte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

3. juni 2025

Nordjyllands Politi

24-årig mand anholdt i sag om drabsforsøg

I forbindelse med den verserende efterforskning vedrørende drabsforsøget forøvet den 30. maj 2025 i Nørresundby anholdt Nordjyllands Politi i går, den 2. juni 2025, en mistænkt mand i sagen. En sort Toyota Aygo efterlyses ligeledes til sagen.

2. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politi-status efter Hjallerup Marked

Patruljer fra Nordjyllands Politi var igen i år til stede for at skabe tryghed på det traditionsrige Hjallerup Marked, hvor der iblandet festlighederne var en hel del sager for politiet at håndtere. Også alvorlige. Det oplyser den ansvarlige operationsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der i det følgende gør status over markedet, som – fra en politimæssig synsvinkel – har givet noget arbejde for patruljerne og således været travle vagter for politifolkene på tjeneste.